Mads Jensen skrev:For mig at se handler om at man i Cinemateket åbenbart forventer at alle gyserfilm er censurerede, og helt og aldeles undlader at forholde sig yderligere til den sag. Hvis man planlægger en serie med film af en instruktør for hvem voldelige og blodige scener udgør et særkende, og som historisk set har været udsat for censur i mange tilfælde, er det så ikke rimeligt at man forholder sig til det? Hvordan man konkret bør gøre det kan diskuteres. Et godt sted at starte kunne jo være i programmet hvor man kunne redegøre for at Argentos film ofte er blevet klippet og at man derfor udelukkende viser udgaver som må formodes at være forkortede pga. censur.
Det var det jeg var inde på i et tidligere indlæg.
"Cinemateket må så gøre op med sig selv, hvorvidt det er værd at tage en ikke-komplet film hjem eller ej. Bliver Cinemateket informeret om, at en given film er mangelfuld, så bør det selvfølgelig fremgå af programteksten. Alt andet er at vildlede folk."
Mads Jensen skrev:Tja, vi har vel allesammen vores kæpheste. I min verden er der stor forskel på manglende frames pga slid og så censurklip. Slid er uundgåeligt, og det er på ingen måde så stort et indgreb som censurklip med henblik på at fjerne voldelige scener.
Det er i nogle tilfælde totalt afgørende som i eksemplet med ONCE UPON A TIME IN THE WEST, hvor Cheyenne møder Jill første gang ved en bar langt ude i ødemarken. Den scene manglede i printet og derfor gav filmen/dialogen ingen mening, da de stødte på hinanden igen. Hvis vi blot taler om et par frames, så er situationen selvfølgelig noget andet også rent forståelsesmæssigt. Men som jeg også anførte i et tidligere indlæg...hvor trækkes grænsen for hvornår det er en afgørende mangel eller ej?!
Mads Jensen skrev:Du mener vel de Shaw Bros. film der blev vist i april? Jeg kan sige dig så meget at både KING BOXER og BOXER FROM SHANTUNG såvidt jeg kunne se var ligeså komplette som de udgaver IVL/Celestial har udsendt på DVD. Og at NEW ONE-ARMED SWORDSMAN efter alt at dømme havde et par frames mere end DVD udgaven.
Er det virkelig så længe siden. Ok ja, det var de Shaw Brothers jeg tænkte på. Jeg er ikke i tvivl om, Mads eller Jack, har kompetance til at afgøre, hvorvidt de film var klippet eller ej, men jeg tvivler på, at nogen i Cinemateket har det?! Og det er så én type film, som vi har med at gøre her. Hvis de nu viste en spaghetti western kavalkade, så ville samme problemstilling komme op igen, er de prints komplette eller ej, og de ville være nødsaget til at hente nogle ind over, som har kendskab til de film. Og det vil jeg betvivle, at de har ressourcer til...