Men jeg skrev heller ikke, at det er ligegyldigt. Jeg spurgte, om det virkelig betyder NOK til, at man vil holde sig væk. Jeg undrer mig bare lidt, fordi jeg personligt ville glæde mig over at få mulighed for at se filmene på en storskærm, hvis det var her i nærheden, de blev vist - også selvom de mangler et par minutter. Det er jo nemt - i dag - at få fat i uklippede Argento-film, men det er ikke hver dag, man har mulighed for at se dem i stort format.
I al fald er det jo - hvis man blir væk - vigtigt, at man som Mads gør de ansvarlige opmærksomme på, hvorfor man gør det, da Cinemateket jo ellers blot tolker fiaskoen som udtryk for, at Argento nok ikke har den store interesse herhjemme.