Nicolai skrev:Mads Jensen skrev:Jeg synes også at det kunne være vældigt interessant at læse om de selvfølgeligheder der lægger til grund for gorzelak's begejstring foramerikansk mainstream. Ligesom jeg godt kunne tænke mig at høre hvorfor Thure hader de film som han nu hader. Og gerne så udpenslet som muligt.
Hørt!
I trådens anledning har jeg lige genlæst "Bag Uncut"-sektionen:
http://www.uncut.dk/UNCUT/om.html
Sjov læsning - især fordi man får et lille indblik i, hvorfor de herrers smag har formet sig således (hvilke rædsler de har været udsat for i deres formative år). Derudover, meget apropos, falder der da også lige en bemærkning i forbindelse med nogle af Thures principper.
Ren nysgerrighed: hvem har egentlig skrevet disse omtaler? Er det gået på omgang, har Vang som en anden redaktionel tyran stået bag dem alle, eller har folk selv skrevet dem?
Hmm... I får også lige et irriterende spørgsmål, som helt sikkert har været på dagsordenen tidligere: hvorfor er der ingen kvindelige skribenter på Uncut? (Jeg ved det: don't go there - men jeg kunne ikke dy mig, sorry. ). Eller sagt på en anden måde: har I nogensinde haft nogle kvindelige "ansøgere"?
Nogle af omtalerne er skrevet helt af skribenterne selv, i andre tilfælde har de leveret stikord til Vang, som så har vævet en sammenhængende tekst ud af dem. Men det er altså - for alles vedkommende - skribenternes egne ord. Top-10'erne har skribenterne selv skrevet.
Og det med de kvindelige skribenter: Vi har forsøgt flere gange, og ikke mindst undertegnede har kæmpet en stædig kamp for sagen (andre af redaktørerne har den - for mig helt uforståelige - holdning, at der ikke er noget ved at have kvinder med BARE for at have kvinder med). Det er også sket et par gange, at kvindelige skribenter faktisk har erklæret deres interesse (på opfordring) og i et enkelt tilfælde sågar leveret en prøveanmeldelse, men desværre er der ikke rigtigt kommet noget ud af det. Enten er kvindelige genrefilmfans meget få i antal, eller også er de bare mere sky. Jeg hælder mest til sidstnævnte tese, for vi har dog af og til fået læserbreve fra kvinder.