Nogen som har en dansk vhs-udgave af tv-filmen i to dele baseret på Stephen King romanen "It" ("Det onde")?
Har netop købt den på dansk dvd. Tv-filmen blev oprindelig vist i fullscreen, men dvd'en har billedet beskåret til kunstig widescreen 1.85:1. (En tvivlsom beslutning, også selvom instruktøren angivelig havde ønsket at skyde filmen i bredformat - hvad han så ikke fik lov til for producenten.) Det få være hvad det er, men værre er, at del to (dvd'en er iø en flippet) har fået skåret den oprindelige fortekst sekvens fra, inkl. noget handling. En smule irriterende.
Jeg lejede for mange år siden "Det onde" og mener (men er usikker), at filmen var fordelt på to vhs-bånd. Der findes en engelsk salgskassette, hvor hele filmen ligger på eet bånd og hvor forteksterne til del to angivelig også mangler. Men er dette også tilfældet herhjemme? Findes der måske både en to-bånd lejeudgave og en et-bånd salgs?
"Det onde" er iø en af de bedre Stephen King filmatiseringer. Den er ikke speciel uhyggelig og skuespilpræstationerne er lidt tamme i det (bortset fra Tim Curry som totalt stjæler billedet med sin dræberklovn), alt i alt meget "tv-film" agtig. Men den er ok og var hyggelig at gense.