Anders skrev:Hvad syntes du om Eden Lake Jack? Og hvordan var Cabin Fever 2? Jeg var ret vild med 1'eren.
EDEN LAKE måtte udgå pga. regnvejr men jeg fik set CABIN FEVER 2 og elskede den! Okay, nu var jeg jo så også een af dem, der syntes vældig godt om den første (der som den eneste film nogensinde fik NUL stjerner i "Filmland" på DR2 af den tosse til Søren Høy!). Vandene er vist meget delte mht. netop sequellen, men jeg er jo af den gamle splatterfilmsskole og har ikke noget problem med film, hvor plottet er skrevet bagpå en tændstiksæske, så længe der er masser af teaterblod og afrevne latexlemmer. Og dét skal jeg love for, der er!! Filmen er helt anderledes end den første (god ting!), da den ikke forgår i skoven blandt en lille gruppe mennesker, men på en skole. Den lever dermed videre på alle de gamle "morder-på-heighschool"-film, blot er morderen her sygdommen fra første film + et flok skydegale soldater i beskyttelsesdragter. Måske ikke noget mesterværk, men vældig underholdende!