Sagen er den, at i anmeldelsen skriver han bl.a.:
I den amerikanske udgave (der er den, der er udgivet på dansk video) er de okkulte scener blevet farvetaintet, og disse ser på MGMs release ret billige ud - man kunne meget vel forestille sig, at den originale engelske udgave også indeholder disse visuelle efterbehandlinger, da DVDer som bekendt laves efter originale negativer.
Desuden er der klippet en del i filmen – både i tiden og i rækkefølgen. Det er kærkomment, at det okkulte element her indleder filmen, og det gør den bestemt mere pædagogisk. Desværre er flere af indstillingerne kortet ned, og reaktionsskuddene og de gode torturscener får ikke samme effekt – til gengæld kører filmen i et bedre overordnet tempo.
- Han skriver altså, at den danske VHS indeholder den amk udgave, som (går jeg ud fra) dermed er magen til den amk DVD. Men alligevel konstaterer han, at der er blevet farvetaintet i den amk udgave. Hvor ved han det fra? Han har tilsyneladende ikke set den engelske DVD (som han spekulerer i nok er identisk med den amk). Og senere skriver han, at der er klippet i filmen. Igen, hvor ved han det fra? Som sagt skriver Skøtt, at den danske VHS indeholder den amk udgave, så jeg går ikke ud fra, at der er forskel på de to, men er det sådan det hænger sammen? Hvis det er, så nævnes det i alt fald ikke. Er der klippet i den amk DVD i forhold til den danske VHS? Jeg tvivler naturligvis ikke på, at det er korrekt, men som læser vil jeg gerne vide, hvor han har det fra. Har han læst sig til det eller selv foretaget en sammenligning?