[Vang]

Så er der igen opdateret. Denne gang med en rekord på ikke færre end 42 reviews! Woah! I mangel af bedre titel har vi kaldt vores tema syrewesterns, selvom det jo nok er en lille del af dem, der faktisk har noget med syre. Blueberry er vel nok den, der har mest.

Filmene er endnu ikke skrevet ind i databasen - jeg er for træt lige nu - men blive det snart. Ind til videre kan de findes via "seneste"-siden.

Desuden har vi nu inkluderet et link til de seneste DVD-tjek på "Seneste"-siden. Håber det giver bedre overblik.

Husk også at deltage i vores plakatkonkurrence.

Enjoy

[mikkelsvendstrup]

DVD-Tjeck boxen er lækker.

/Mikkel

[Yousef]

Wee! Ny opdatering

[Petter]

Jeg kan kun være enig i Django Kill anmeldelsen. Den film er helt på højde med både Leone og Corbucci.
Ichi derimod, syntes jeg fortjente mere end 2 kasetter. Den har altså hjerne.

[Larsemand]

JEG ELSKER JER UNCUT!

[Ovesen]

Den har altså hjerne.

Ja, på størrelse med en hamsters.

Det eneste der er galt med den anmeldelse, er en kasette for meget....

-nåja, og så:"...dens tortur og kvindesyn er en smule frastødende. Mange af filmens meget voldelige scener præsenteres i en seksuel kontekst - hvilket jeg anser for unødvendigt"

Ha! No waaaaaay!

[Kristensen]

Jeg har ikke selv læst interviewet, men Miike skal have forsvaret dens dumheder og pubertære barnagtigheder (og andre fede dobbeltkonfekter) med at den er satire over stupid amerikansk action.

Det ændrer dog ikke ved at jeg vil have de 2 timer tlbage af mit liv jeg spildte på den. De 2 timer kan passende indsættes på samme konto som Kill Bill 2, Attack of the Clones og andre fatale fejltrin i mine seneste 2-3 års filmvalg.

Kasper

[Larsemand]

Hmm jeg synes da Ichi er fin nok. Forstår ikke helt attituden; folk elsker zsombie holocaust og andet sleaze og jo mere cold og splat og bare bryster, jo bedre. Fordi de er sjovt og slesk at se på. Og jeg synes da Ichi har en masse af de ting, plus nogle fuldstændig fucked karakterer og dialog. Jeg er sådan set ligeglad med om Miike kan forsvare den eller ej; universet er bare så underligt, æstetisk er den sej og nyskabende osv. Jeg kan rigtig godt li' den!

[Vang]

Forstår ikke helt attituden; folk elsker zsombie holocaust og andet sleaze og jo mere cold og splat og bare bryster, jo bedre!

Når du skriver "folk" går jeg ud fra, at du mener Uncuts skribenter? Jeg vil vove den påstand, at din udtalelse beror på en "forkert" læsning af Uncuts anmeldelser. Jeg kan tale for mine egne preferencer, men om en film er vellykket - uanset om der er blod og patter, selvom det ofter er et plus - kommer i høj grad an på filmens hensigt og intentioner.

I mine øjne har Miike forsøgt sig med en voldsfilm, der vil være mere end exploitation, hvilket desværre ikke lykkes. Derfor bryder jeg mig ikke om Ichi, som jeg grundlæggende mener har noget på hjertet, men i processen givetvis har glemt hvad.

[Larsemand]

Jeg omtaler nu ikke blot uncuts skribenter, men hele kredsen af kultfilms-kendere. Det, at man ka' li' det kult og trashy. Jeg synes da Ichi lever varen fint med masser af sleske sager til at underholde hele vejen igennem. Allerede her synes jeg da mindst filmen fortjener to kassetter. På en anden side, hvis man skal anmelde Ichi ud fra den akademiske tjekliste så vil jeg give dig fuldstændig ret i at den som enkeltstående film er mislykkedes totalt i at give nogen form for mening, andet end måske (igen, igen, igen) at kommentere et samfund på vej ud i en kulturel krise. Deraf kommer så den afstumpede vold, sadomasochistiske tendenser osv. Men alt dette har Miike allerede vist i film som Audition og Visitor Q, som jeg mener også begge leverer den exploitation-vare.

Det er egentlig et interessant problem det med at anmelde kultfilm synes jeg. For hvornår er det tilladt at sige at en film bare er sej pga. sin sleaziness, fremfor at kræve mere dybde. UNCUT's anmeldere synes simpelthen ikke at Ichi var spor underholdende? For det forstår jeg ikke.

[Vang]

For hvornår er det tilladt at sige at en film bare er sej pga. sin sleaziness, fremfor at kræve mere dybde. UNCUT's anmeldere synes simpelthen ikke at Ichi var spor underholdende?

1: Det kommer an på smag.

2: Det kommer an på filmens intentioner og ambitioner. Ichi vil - som du antyder - kommentere på vores forbrug af afstumpet vold, men kan ikke rigtig få udtrykt, hvad den så vil med det. Ergo den vil mere end exploitation. Film som Rats og Zombie Holocaust har på ingen måder denne ambition, hvorfor de på godt og ondt virker mere helstøbte. De vil nemlig ikke mere, end at underholde... hvilket de med deres tossede b-charme så sandelig også gør.

Jo, jeg syndes da faktisk Ichi var ganske underholdende. Men... den ville også noget mere, men kunne ikke finde ud af hvad.

[Kristensen]

Som exploitation har Ichi et andet problem: Den er alt for lang. En god exploitation skal efter min mening vare 80-90min helst 80.

Men dette er et problem for stort set alle de Miike-film jeg har set (en 14 styks tror jeg). Manden har alvorligt brug for kritisk efterredigering, da hans film (selv de gode) næsten altid er ca. 20min for lange. Han er usædvanlig dårlig til at prioritere sit stof, så han klipper sine scener alt for lange, bibeholder unødvendige scener og gentager til det ulidelige.

Desuden har jeg det problem med de fleste ( jeg holder meget af nogle af dem) af hans film, at de fungerer godt i enkeltscener, men han er meget dårlig til at få film til at fungere som helhed. Igen sikkert fordi han har brug for en god script-doctor og en hårdhændet klipper. Men det er der jo ikke tid til hvis man skal lave 7 film om året.

K

[Petter]

Der er naturligvis scener i Ichi, som jeg fandt unødvendige, men det har der sådan set været i stort set alle de asiatiske film jeg har set. Der er da flere exploitation film, som feks. Caligula. Jeg kan stadig se den film flere gange.
Filmen var dog absolut underholdende og de fleste af personerne var interessante. Jeg syntes, at Miike har gjordt et glimrende stykke video vold, som godt nok ikke rangerer blandt hans bedste, men heller ikke hans værste.

Angående budskab. Jeg har læst flere anmeldelser af Gaspor Noés Irreversible (rigtigt stavet?). Og det ireterer mig grænseløst, at nogle rakker ned på den, enten fordi de fandt den ulækker eller fordi de fandt den homofobisk. Selvfølgelig er det en væmmelig film, men den er samtidig yderst vel instrueret og vel spillet. Men er der nget bestemt budskab i den?

[Vang]

Men er der nget bestemt budskab i den?

Tja, Irreversible hører til den slags film der leger med det non-narrative. Dvs. at billederne og oplevelsen, bliver lige så vigtig som det man ville kalde den egenlige handling. Og det gør den særdeles effektivt.

Budskab? Tja, det Noe ville velsagtens sige noget om at, hvis man kendte morgendagen ville det være ulideligt at leve. Ville det unge par indledningsvis være lykkelige, hvis de vidste, hvad der skulle ske om få timer? Det tror jeg ikke.

[Ovesen]

Hvad angår budskaber, vil jeg hellere tale om temaer, for at undgå den vanlige gymnasielærer terminologi med immanent fejlfortolkningsgaranti. Det bliver hurtigt problematisk at diskuterer film, hvis natur som Irreversibles, i så høj grad udgøres af deres stilistiske udtryk, lige såvel som de temaer der kommer til udtryk gennem fortællingen (i Irreversibles tilfælde må man endvidere tale om symbiose mellem de to og en sublim bortvenden sig fra filmen som litterær lineær fortælling, hvad der i mine øjne gør den til et eminent stykke filmhåndværk).

Hvad angår beskyldningerne om unødvendig væmmelighed og homofobi, mener jeg kunsten er hævet over moralsk ansvar, og den slags beskyldninger er derfor komplet grundløse. At de endvidere bygger på en fejllæsningen af filmen, er så en anden sag.

Hvad angår Itchi kan jeg kun erklærer mig enig med Vang og Kristensen (om end jeg modsat Vang, fandt filmen dræbende kedsommelig). At den har en temmelig stor konto i blodbanken, og en solid mængde nudity/sex er i og for sig ikke noget succes kriterium for mig, og et forsvar af filmen alene på dette grundlag, synes en anelse primitivt og måske endda lidt urimeligt overfor et værk der prætendere at værre noget mere komplekst en dét (men fejler grusomt i forsøget).

Der er i mine øjne som udgangspunkt IKKE noget i vejen for at fremhæve en film alene pga. sin sleaziness. Man ved hvad man kan lide når man ser det, og det kan nok så mange selvopfundne regler, efterrationalisering og misforstået præstudentikos analyse ikke lave om på.