De ser altså rigtig flotte ud de gamle danske ex- rentals versioner af genrefilm. Jeg er selv ejer af Lucio Fulcis “Zombiernes By”, fra AB collection mener jeg nok. Og kan godt se den nostalgiske charme der er over layoutet og -selvom det ikke holder med de almindelige nutidige standarder for kvalitet - selve printet i filmen.
Men jeg må nu indrømme at jeg ikke helt forstår den lidt fanatiske interesse for dette format, der hersker på forummet hér. Fra et samlermanisk ( ikke et ondt ord om dét forresten ) synspunkt kan jeg godt se at der tilhører en lidt kitschet æstetisk charme til disse bånd MEN jeg synes dog at det virker som om at selve dette aspekt af filmen overskygger selve filmen?
Grunden til jeg spørger er måske at jeg ikke selv forstår fascinationen for formater der af gode grunde bliver udkonkurreret af teknologiske fremskridt der skaber formater der må sige at præsentere kunsten efter min mening, bedre - med få undtagelser selvfølgelig. Der findes også folk, typisk indie musik fans, som insisterer på at lytte til deres musik på bånd fordi det er lidt “kult og 80er artigt” i stedet for Vinyl eller Cd format og jeg står lidt og klør mig i håret, og tænker om det egentlig er selve musikken de er interesseret i.
Til sidst skal det nok lige nævnes at jeg ikke selv er vokset op i VHSens storhedstid. Min interesse for film startede i 3.-4.klasse I slutningen af 90erne og ejer selv et par hundrede stykker, men må indrømme at de fleste af dem er udskiftet med en DVD- version af samme film.
Men ja vil ikke træde nogen over tæerne. Kunne bare godt tænke mig at høre en grund til at lige netop dette format, er foretrukket blandt visse folk på forummet.