Uncut Forum

Gæst skrev:Hvad med at smide et par ord efter Tarantionos film...?

NEJ TAK!!!! Han er en ligegyldig prut. Og så har Kosmorana allerede produceret smukke smukke over-analyser af hans film...

Larsemand skrev:

Gæst skrev:Hvad med at smide et par ord efter Tarantionos film...?

NEJ TAK!!!! Han er en ligegyldig prut.

Eat your words or die!!

Zypher skrev:

Larsemand skrev:

Gæst skrev:Hvad med at smide et par ord efter Tarantionos film...?

NEJ TAK!!!! Han er en ligegyldig prut.

Eat your words or die!!

Der er vist en der hører hjemme hos Clone? Ej ok måske ikke ligegyldig han er jo så dejligt postmoderne at det er til at brække sig over.

Der er vist en der hører hjemme hos Clone? Ej ok måske ikke ligegyldig han er jo så dejligt postmoderne at det er til at brække sig over.

Hvem er postmoderne: "Gæsten" eller Tarantino? Og er det ikke et lidt underlødigt argument at smide ud i debatten? Det er lidt ligesom at sige: "Fuck Napoleonshatte - de er så kageagtige!"

Med andre ord Larsemand: definér lige begrebet 'postmodernisme' og så tager vi den derfra!

Det kunne være et rimeligt interessant tema hvis det var film, som Tarantino havde fået ideer fra og refereret til i sine egne film. Thriller og Lady Snowblood og sådan.
Men at bruge hans egne film som tema er der sgu for lidt kød på. Det er jo kun 4-5 film han har på samvittigheden, alt efter hvordan man ser på det med Kill Bill.

...jo det kunne være interessant... klart noget, som ville have min interesse... et "tarantino-tema" evt. ledaget af en mindre artikel om, om tarantino og inspirationskilder. Noget jeg savner på uncut er nogle flere artikler, som nu den om Martin Schmidt... det er dejligt med noget adspredelse fra alle de dejlige anmeldelser, noget som går lidt mere i dybden med enkelte temaer, instruktører, genrer osv.

Ynz skrev:

Med andre ord Larsemand: definér lige begrebet 'postmodernisme' og så tager vi den derfra!

Vi er naturligvis alle sammen i tvivl om, hvad postmodernisme er for en størrelse (og det blir vi nok ved med at være), men husk venligst at diskutere instruktører og deres film osv. i en anden tråd. Denne tråd er kun beregnet til forslag til temaopdateringer.

gorzelak skrev: men husk venligst at diskutere instruktører og deres film osv. i en anden tråd. Denne tråd er kun beregnet til forslag til temaopdateringer.

Jeg har flyttet tråden til det relevante forum...

Kristensen

Personligt er jeg helt vild med Tarantinos film (specielt Resevoir Dogs), men bortset fra Kill Bill 1+2 er det jo ikke ligefrem genrefilm han har lavet og hører måske derfor ikke til her på siden ...men den beslutning er jo ikke op til mig at tage

Denne tråd er kun beregnet til forslag til temaopdateringer.

Point taken, Lars !

Vi er naturligvis alle sammen i tvivl om, hvad postmodernisme er for en størrelse (og det blir vi nok ved med at være)

.

Det har du ret i Lars; retteligt burde jeg have skrevet: "Definér lige hvad DU mener med begrebet 'postmodernisme', Larsemand og så tager vi diskussionen dérfra!", for det var egentligt dét jeg mente.

Uh, OK. Ingen tvivl om at Tarantinos film er underholdende. Og ingen tvivl om at han kan sit guf. Og ingen tvivl om at han er blevet den nye generations idol fordi han skaber så cool karakterer og leger med alt fra 70'er zooms til nostalgiske musikstykker, og gør det hele så dejligt moderne og flot.

MEN! Postmoderne i filmen ville jeg definere som denne bevidste legen med samtlige gamle og nye virkemidler, skabende en hyper-film, der er bevidst om den selv som film, og oftest virker ud fra dette. Tag vigtige temaer i Tarantinos film. Hvad er der? Der er ingen. Man skal virkelig fiske længe og på krogen bider kun en lille sild! Måslke noget med ære eller venskab. Men det er ikke pointen i hans film. Pointen er det æstetiske udtryk der forenes både lyd-musik-og billedmæssigt i en højere enhed til en samlet "coolhed". En stor reference til "has-beens" bare gjort bedre og mere moderne. At han så gør sine karakterer interessante ved hjælp af "intelligent", underholdende og lommefilosofisk dialog, er endnu en understregning af at hans film i sidste ende intet har at sige. Scenerne virker for det meste for sig selv uden større sammenhæng, hvilket er hvorfor man sagtens kan vælte ind midt i en Tarantino-film og straks blive underholdt. Det postmoderne publikums syn på volden, de overdrevne æresbegreber som han pådutter sine gangster-karakterer; ha ha ha! Ja det er trendy og smart og total følelseskoldt. Og ja det er sjovt nok. Men hvor fedt er det i bund og grund? Jeg mener, han har jo intet at byde på tematisk eller moralsk set der retfærdiggør nogen form for rigtig anerkendelse; ikke som andet end en god tekniker.

Det der nok er grundlaget for min provokation omkring Tarantino er at jeg har studeret film med tre klasser der er så postMODERNE i deres approach af film, at det at skabe film for dem er ren Tarantino-leg. De vil ikke sige noget. De vil være Tarantino. De vil instruere reklamer, meningsløs sej action, der måske viser overblik over en masse tidligere filmbølger... De anerkender min filmsmag som "sej" fordi jeg elsker hoveder som Bava, Argento, Martino, osv. men de tager det overhovedet ikke seriøst. Det er postmoderne og det er dejligt, men jeg tror ikke de i bund og grund ved hvorfor de har den her postmoderne approach til kultur; de har ikke været gennem den søgen efter værdier som historien endte med at opgive med postmodernismen. De har bevidst valgt et postmoderne approach, men de er ubevidste om hvad der førte til det postmoderne - derfor har de ikke noget begreb om hvordna de havnede her. Og derfor er jeg træt af at høre om alle de, iusær unge, mennesker der bare elsker Tarantinos underholdende, men intetsigende film. Det er i bund og grund, pisse tomt!

Jeg vil sgu egentligt hellere skrive om de film Tarantino bruger i sine film. I mine øjne hans største bedrift at have fået hypet en masse fede exploitationfilm, og der er vel ingen anden der som ham er eksponent i den brede offentlighed for god videosmag. At hans film er overvurderede er så hvad det er, - men en Tarantinoanmeldelse fra mig ville være en smule lunken og ligegyldig. Undtagen måske lige Jackie Brown.

EDITH: Det skal da nøvnes at både Håndlangerne samt Pulp Fiction står højt på min wow-liste, over biooplevelser der har mærket min sjæl - og de holder også den dag i dag. Det er nærmere de film der er direkte affødt af Tarantinos coolness der irriterer mig grusomt. Film, der intet har tilfælles med den coolness som heistfilm fra Italien og Frankrig besad, men derimod er overfladiske, karrikerede, platte og ligegyldige. Ya know the movies I'm talking 'bout. Ofte står Guy Richie bag, eller en af hans kloner - ligeledes optræder det meste af castet (eller deres kloner) fra Tarantinos respektive film i skygger af deres 'originale' karakterer. Lasse Spang Olsen står for den fordanskede, endnu værre udgave af 'sej vold'. Fy for helvede.

Larsemand skrev

Det er postmoderne og det er dejligt, men jeg tror ikke de i bund og grund ved hvorfor de har den her postmoderne approach til kultur; de har ikke været gennem den søgen efter værdier som historien endte med at opgive med postmodernismen. De har bevidst valgt et postmoderne approach, men de er ubevidste om hvad der førte til det postmoderne - derfor har de ikke noget begreb om hvordna de havnede her. Og derfor er jeg træt af at høre om alle de, iusær unge, mennesker der bare elsker Tarantinos underholdende, men intetsigende film. Det er i bund og grund, pisse tomt!

Tak for det interessante oplæg Larsemand - det er en spændende debat du lægger op til!

Jeg synes du har mange gode pointer og jeg synes en del af din kritik af Tranatino rejser spændende spørgsmål. MEN samtidigt må man også huske at skelne Tarantino fra alle Tarantino-kopisterne. Tarantino kan jo ikke holdes ansvarlig for at hans karakteristiske stil en overgang blev kopieret ud i det uendelige og at de vítterligt er form uden indhold falder jo ikke nødvendigvis tilbage på Tarantino.

Jeg er også delvis uenig i din kritik af postmodernistsike instruktører for - og nu er det svært ikke at ende i en semi-filosofisk debat - så er postmodernismen jo ikke noget man som instruktør eller individ "vælger", men noget man er i, om man vil eller ej. Spørgsmålet er så, om man forholder sig kritisk til det eller ej.
Det synes jeg faktisk at Tarantino i en vis grad gør idet han meget bevidst og kritisk arbejder med filmen som mytedannelse. Han dekonstruerer i lige så høj grad, som han konstruerer og han blotlægger mange af de "skjulte" præmisser, som filmiske narration traditionelt baserer sig på. Dermed åbnes for en dybere forståelse af filmen som myte.

Man kan sikkert diskutere om Tarantino i denne henseende er original, eller han bare trækker på andre, om han fortjener den succes, han har haft (dét mener jeg personligt) men jeg ville ikke ønske mig en filmindustri, som ikke rummede just disse kritiske postmoderne dimensioner - Tarantino eller ej.