Side 1 af 1

David Lean

Indlæg: tors 27. mar 2008 17:24
af Jeppe L
Ohøj, jeg er ny på det her forum, jeg hedder Jeppe. Jeg er gået til Kristoffer Ovesens kultfilmsklasse på Odense ungdomshus så jeg kender lidt til film. Lige for nylig blev min smag hårdt angrebet af en bog jeg er ved at læse, Filmens historie af Mark Cousins.

Han hævder at David Leans episke værker for det meste er rejseskildringer og at han, når han går så meget op i at vise publikum pæne landskaber, sår tvivl om sin egen stilling som seriøs kunstner. Dette på trods af at han i det næste kapitel skriver:
"Godard og andre Ny-bølge-instruktører gik nu endnu længere i udforskningen. Hvis en sekvens ikke bare er handlingens slave, hvis nogen forlader billedet, og du ikke behøver at klippe, så er en sekvens både et stykke tid, og en Godard stump handling. Der er ikke længere tale om: "Her en en scene med en kvinde, som sidder i en bil, hvilket er relevant for den kæde af hændelser, der udgør vores fortælling", men "Jeg synes, at dette øjeblik bag i denne bil er smukt i sig selv." Med andre ord sagde sekvensen: "Jeg synes". Det faktum at en filmsekvens er en tanke, lå underforstået i Godards nyskabelse"

Hvordan djævlen er det anderledes at filme en dame på bagsædet af en bil fordi det er smukt og at filme ørknen eller tundraen fordi den er smuk.

Jeg gik straks igang med at kigge på internettet efter flere af denne slags synspunkter og jeg må sige at der godt nok er mange kritikere og eksperimentale instruktører der er enige. Wikis hjemmeside viser det meget godt: http://en.wikipedia.org/wiki/David_Lean

Kig under reputation.
Som i kan høre er jeg lidt forbavset over for meget afstand der bliver taget til hans film som jeg selv synes er forbandet flotte. Det skulle så være skuespillet det er noget galt med, men jeg kan bare ikke få mig selv til at synes at Peter O'Toole ikke spiller godt i Lawrence, eller Sharif i Zhivago?
Synes i at der er noget i det, når David Lean anklages for at lave pretentiøse Oscar-boxes?

Re: David Lean

Indlæg: fre 28. mar 2008 09:45
af Skøtt
Hej Jeppe. Velkommen til. Ovesens unge 'filmdrenge' er en sagnomspunden saga herinde - vi er glade for at have dig om bord, så vi kan høre om Ovesens mørke sider fra en i indercirklen. Det er i orden at græde. :)

Nå, mht instruktører som David Lean, så er deres problem jo rent filmhistorisk set, at de i midten af 60erne holder fast i det gammeldags Hollywoodsystem, der udspringer af 30erne og 40erne, hvori instruktøren ikke havde en vision med filmen, men blot var et led i en kæde.
Om man så synes det er en god ting eller skidt ting, må man selv tage stilling til. Og om man overhovedet kan sammenstille små franske independent film med folk der går ned ad gaden og ryger cigaretter, med store farvefede Hollywood-epos er jo tvivlsomt. Men inspirationen er til at tage at føle på, da mange amerikanske instruktører og små studioer lod sig inspirere i den periode. Ikke at der kom særligt meget godt ud af det, men der var vist en periode hvor man troede man kunne alt omkring 1969-1971. Selv de store studioer var med på bølgen med film som The Godfather, etc, hvor man giver en ung uerfarren knægt en stor pose penge, og håber på det bedste...
Jeg ved sgu ikke om jeg er enig med de 1000vis af filmbøger der hædrer Hitchcock & Orson Welles, og samtidigt slår ned på de folk som de påstår bare udfyldte en rolle i systemet. Jeg kan ikke se forskel på deres film, og man mistænker til tider filmbøgernes forfattere for bare at hive de gamle auteurs videre fra Truffaut, istedet for at fokusere på at finde ham der den hemmelige gut ovre i hjørnet, som ingen har opdaget endnu. Det ville være en spændende titel til en filmbog: Alle de gode film der aldrig tjente en krone i Hollywood, men som er pisse fede

Re: David Lean

Indlæg: fre 28. mar 2008 17:34
af Jack J
Skøtt skrev:Ovesens unge 'filmdrenge' er en sagnomspunden saga herinde

Jeg husker, Ovesen fortalte, at han prøvede at pushe mit blad til dem, men der var aldrig nogen, der var interesserede i det, for, som han sagde, der var ikke farve på omslaget ligesom på Absurd! :mrgreen:


Jack

Re: David Lean

Indlæg: fre 28. mar 2008 19:06
af Vang
Skøtt skrev:Ovesens unge 'filmdrenge' er en sagnomspunden saga herinde

Der var faktisk også piger med... Det første hold jeg startede i 1997 havde flere piger end drenge (en af dem var Matthias fra Rock Hard Power Spray: http://www.myspace.com/rockhardpowerspray). Siden overtog Ovesen og senest er det vist Django-Hollesen, der havde holdet.

Ovesen, har du overtaget det igen, efter at Hollesen rykkede til Djævleøen?

Re: David Lean

Indlæg: fre 28. mar 2008 20:24
af Skøtt
Ovesen har vist kørt det de sidste par omgange. Men forrige weekend fortalte han at der var for få til at holdet kan køre. Vi bør sende en dværg forklædt som barn derind, for at tjekke om det nu holder stik.

Tilbage til tråden om Hollywoods guldalder: Jeg så tilfældigvis slutningen på De 10 Bud med Charlton Heston for nyligt, og den er godt nok ekstremt psykedelisk. Vandene der deler sig i en eller anden syret matte-painting/dobbelt eksponering, efterfulgt af et kæmpe orgie forneden af bjerget, mens gud skyder ild efter Heston. Hvis det ikke er filmkunst, så ved jeg ikke hvad er. Trippy stuff...

Re: David Lean

Indlæg: fre 28. mar 2008 21:39
af Nicolai
Skøtt skrev:Ovesen har vist kørt det de sidste par omgange. Men forrige weekend fortalte han at der var for få til at holdet kan køre. Vi bør sende en dværg forklædt som barn derind, for at tjekke om det nu holder stik.

Dårlig idé hvis det er på en af de dage, hvor Ovesen holder foredrag om dværges skuespiltalent - eller rettere mangel på talenter...:
Ovesen skrev:Det er svært at få dværge til at spille ordentligt skuespil, da deres største talent oftest blot er, at være dværge. Derfor er netop drømmescener det helt rette, da ingen kan afgøre om de er underlige og drømmeagtige eller de bare spiller dårligt...

Det kan nemt udvikle sig i blodig retning, hvis dværgen er tilpas aggressiv...

Indlæg: fre 28. mar 2008 21:47
af Jack J
Dværge...

Der skulle være flere dværge i film. Og dværgekastning burde være med med OL.

Indlæg: fre 28. mar 2008 21:55
af Nicolai
Billede

Indlæg: ons 2. apr 2008 17:55
af Jeppe L
Hehe, fedt nok at emnet ændrede sig til Ovesens filmhold. Det også helt iorden, hehe. Da dem jeg kom med og jeg blev for gamle havde vi stærkt på fornemmelses, at det måtte dø ud på en eller anden måde. Der havde været sådan cirka nul procents interesse blandt dem der var 1-2-3 år yngre og vi pressede allerede citronen, jeg var 18 hele sidste sæson og man må kun være tilmeldt til man er 18 (selvfølgelig).

Hehe, ja okay, sammenligningen er lidt langt ude kan jeg godt se nu. Jeb blev bare helt fortvivlet over at en seriøs filmskribent kunne skrive, at epics'ne fra starttredserne ikke skulle være rigtig kunst fordi de bevidst prøver på at se godt ud.

På den anden side, det er nok svært at være filmanmelder/forsker hvis man ikke på et eller andet tidspunkt fik lov til at have nogle yndlings- og hadefilm.