Side 1 af 1

Batman (animation)

Indlæg: man 31. mar 2014 00:15
af Ed Larsen
Billede
Jeg er i de seneste år blevet ret begejstret for animationsserier med superhelte. En del af serierne er fra min ungdom, hvor jeg imidlertid ignorerede dem, fordi de blev vist på tv med dansk synkronisering. Og er der noget, jeg hader ved tegnefilm og ditto serier, så er det dansk synkronisering. Eneste undtagelse er de originale, gamle Disney biograffilm og Juleshow fra min barndom, med de "rigtige" stemmer. Anyways...

"Batman: The Animated Series" (1992-95) er genial. Det er noget af det bedste superhelte-animationsshow overhovedet, nogensinde. Selvom det kører i en hjemmelavet kontinuitet (til dels tvunget af de mange kompromisser, producenterne måtte indgå, for at slippe for censurmyndighedernes vrede), så er det ægte, uforfalsket Batman - den garvede fan vil bemærke, hvordan en god håndfuld episoder tager afsæt i klassiske historier fra de trykte blade. Jeg er lidt ked af at have opdaget serien så sent og ved et rent tilfælde - jeg faldt over et par tilbuds dvd'er i Fona2000 for knap tre år siden - men bedre sent end aldrig! Serien selv var iø blot landgangsbroen for en hel række af animationsserier som fulgte og som alle delte kontinuitet - Superman, Lovens vogtere, ja, selv en fremtidsBatman.

"The Batman" (2004-2008) var et flop. Ja, jeg ved ikke, hvor godt serien solgte, det er muligt, det var en kommerciel succes, men kunstnerisk var det noget indholdsfattigt bras. "The Batman" var kuriøs ved (især i de første sæsoner) at have et stærkt manga-præg og nogle af episoderne var sådan... ok. Mindeværdig kan man nu ikke kalde serien. Det bedste ved den var nok spin-off tegnefilmen "The Batman vs. Dracula" (2005).

"Batman: The Brave and the Bold" (2008-2011) er en varm hyldest til Silver Age Batman bladene, dvs. udgivelser fra 60erne. Disse havde en let og af og til rent pjanket tone, med vanvittige hvad-nu-hvis scenarier og plots, man kunne mistænke forfatterne for at have udtænkt i et syretrip, hvad de muligvis også var. Det var Adam West æraens Batman (meget passende har han en lille gæsteoptræden). Producenterne kan deres kram, der er et mylder af obskure referencer til glemte skurke og sidekarakterer. Nominelt er serien for børn, men den er alt for intelligent (nedenunder alt pjattet er der skam både hjerte og nerve) til at være forvist til børneværelset.

Re: Batman (animation)

Indlæg: man 31. mar 2014 01:27
af HenrikL
Jeg har godt nok aldrig interesseret mig for andet end barndommens trykte blade, men det ku være jeg sku give animationen en chance. :)

Re: Batman (animation)

Indlæg: man 31. mar 2014 02:56
af Ed Larsen
HenrikL skrev:Jeg har godt nok aldrig interesseret mig for andet end barndommens trykte blade, men det ku være jeg sku give animationen en chance. :)


Jeg samlede superhelteblade for nogle år siden og nåede at få fat i en komplet samling af dansk Superman fra 60erne til 1986, plus diverse Supersolo og Superboy blade. Så brændte jeg ud. Gad ikke læse dem mere. Animationsserierne gav mig en mulighed for at genfinde glæden ved genren. Så ja, det kan anbefales.

Re: Batman (animation)

Indlæg: man 31. mar 2014 03:32
af HenrikL
Ja, det er en interessant mulighed. Jeg er også holdt op med at læse blade.

Re: Batman (animation)

Indlæg: man 31. mar 2014 19:14
af Jack J
Jeg skrev om BATMAND VS. DRACULA på min blog for et års tid siden, og jeg synes, den var ganske glimrende. Jeg så også "Batman: The Animated Series", da den kørte på tysk tv cirka samtidig med, at den kørte i USA. Den er rigtig god.

Re: Batman (animation)

Indlæg: fre 11. apr 2014 01:45
af Selvjustitsminister
Jeg var i en af de lokale genbrugsbutikker i dag. De har en pæn stak dvd'er med animeret Batman og forsk Scooby Doo sager. Måske skulle jeg slå til. De har også Tintin og Asterix tegnefilm på dvd, som jeg overvejer

Re: Batman (animation)

Indlæg: fre 11. apr 2014 02:04
af warlock
Jeg syntes at Asterix tegnefilm er ret fede. Tintin tegnefilm var det kun nogle få stykker som
Hergé selv var involveret i, bla. TINTIN OG HAJSØEN og TINTIN I SOLTEMPLET.
Jeg stod selv i dag og overvejede at købe en dvd med BEAVIS AND BUTTHEAD DO AMERICA
som var en spillefilm der blev lavet med det umage par!

Warlock Geek

Re: Batman (animation)

Indlæg: fre 11. apr 2014 02:29
af Selvjustitsminister
Jeg elsker Asterix tegnefilmene, nok fordi jeg læste serierne meget da jag var lille. Men er der ikke noget med at det ikke er det originale lydspor på dvderne?

Beavis og Buythead filmen har jeg på laserdisc

Re: Batman (animation)

Indlæg: fre 11. apr 2014 02:41
af warlock
[quote="Selvjustitsminister"]Jeg elsker Asterix tegnefilmene, nok fordi jeg læste serierne meget da jag var lille. Men er der ikke noget med at det ikke er det originale lydspor på dvderne?



Jeg ved det faktisk ikke, for sidst jeg så Asterix tegnefilmene var det på danske VHS udgaver.
De originale lydspor med Asterix og Tintin, vil for mig være med de gamle danske lydspor.

Warlock Geek

Re: Batman (animation)

Indlæg: fre 11. apr 2014 03:21
af larsskive
Ja det vil jeg også sige, det danske lydspor er perfekt til dem, Ove Sprogø har en genial stemme :D Jeg har stadig de 6 der er udgivet på dansk vhs, hvor der står Asterix på siden af dem, når de står samlet :D