Side 1 af 1

MollyCam... Hmmm..?

Indlæg: tors 16. sep 2010 12:45
af Pondo Sinatra
Jeg er lige blevet færdig med at se den danske film MollyCam (2008), og jeg har sådan en lyst til lige at høre jeres ord omkring den her lille film, som ret hurtigt kom og gik i danskernes opfattelse.

Mine få ord omkring den er at, den ikke var spillet helt så trashy som jeg havde frygtet/håbet på. Skuespillet var faktisk hæderligt nok, og det er vel et plus.

Men det jeg manglede allermest - og kald mig bare en gris - var sleaze og T&A. Her har vi endelig en dansk film som tør være på kanten, og som går langt, men alligevel havde filmen ikke rigtig den kant jeg havde håbet på. Den var simpelthen for stueren, og trak sig ud af scenerne før det blev for visuelt grumt.

Det er min opfattelse at, kun få folk har set den. Er der andre her som har set den?

Indlæg: tors 16. sep 2010 15:43
af El Schnaflos
Købte den i Blockbuster for en 20'er forleden og ligesom dig, havde jeg håbet på bare en smule sleaze og nosser (i overført betydning).
Den var da fint skruet sammen, skuespillerne er fine og den tekniske side er som sådan også ok.
Den var bare så SINDSYGT kedelig... En fis i en hornlygte.

Men initiativet skal da anerkendes...

Indlæg: tors 23. sep 2010 14:54
af Vang
Synes ganske godt om den. Anmeldte den i avisen for et par år siden. Interesserede kan læse med her: http://www.fyens.dk/article/1033164:Film--Pigen-med-videokameraet

Jeg kan ikke rigtig se, hvad instruktøren skulle ha fået ud af at gøre den endnu mere sleazy og grænseoverskridende. Ud over at få et andet publikum end det tilsigtede i tale.