Mads Jensen skrev:Jeg forventer egentlig ikke at man sætter det store maskineri i bevægelse for at fremskaffe ucensorerede kopier her i 11. time, selvom det unægteligt ville være på sin plads.
Ja, det ville det fandeme!
Jeg kan se, at den ansvarlige arrangør Majken Eliasen også er skribent på
Mifune:
http://www.mifune.dk/hvemervi.htmlSå kunne hun jo passende skrive en artikel om censur på film, og hvilken betydning det har for filmkunsten, og oplevelsen af en film, at den (og alle andre) vises ucensureret og i god kvalitet. For en ting er hvorvidt filmene vises i ucensurerede versioner, hvilket vi jo allerede har diskuteret indgående, noget andet er hvorvidt de vises i kopier af acceptabel kvalitet, hvilket jo egentlig var det mit indledende spørgsmål
også drejede sig om (og hvilket foreløbig forbliver ubesvaret).
Som du ganske rigtigt er inde på Mads, går vores skattekroner til støtten af Cinemateket, og derfor bør vi også kunne forvente, at de bliver brugt ordentligt og i rette øjemed.
Men helt ærligt, Cinemateket er en kulturinstitution dedikeret til visning af film. Men hvor er deres "manifest"? Nu har jeg lynhurtigt skimmet deres hjemmeside UDEN at have fundet noget som helst om, hvad deres erklærede formål og hensigt som kulturinstitution er!
Det er vel underforstået, at Cinemateket skal være et sted for filmelskere samt et sted, hvor filmene så at sige er i deres "rette element".
Det vil sige: her tages filmen seriøst som
kunstart.
Spørgsmålet er så bare, om den nu også bliver det.
Jeg ved godt, at man, som du siger Mads, næppe kan skaffe ucensurerede kopier af alle filmene. Så er spørgsmålet bare, om man så bør vise dem.
Til dette vil jeg svare klart og tydeligt NEJ!
For hvad er pointen med et sted som Cinemateket, hvis ikke det at vise film, som de
bør vises. Det vil sige: ucensureret og i god (læs: acceptabel) kvalitet.
Jeg har fuld forståelse for, at det formentlig ville koste kassen, hvis man skulle vise alle Argentos film i ucensurerede, gode kopier.
Men så ville jeg bestemt klart foretrække, at de blot viste de af hans film, der fandtes i den slags kopier. Selvfølgelig har folk forskellige kriterier for, hvornår en film er i
acceptabel kvalitet, og selvfølgelig kan ikke alle film skaffes i kopier, hvor farverne er intakte, kopien fri for de værste ridser etc. Men der bør være en vis standard, man så vidt muligt søger at opretholde samt et absolut bundniveau - et sted hvor man trækker grænsen. Alene flere af Mads' senere beretninger om visninger, han har været til, vidner om, at en sådan standard ikke eksisterer.
Selv om Cinemateket er statsstøttet, så skal de stadig konkurrere om brugerens gunst. Og det med et dvdmarked, der efterhånden bogstaveligt talt er oversvømmet af flotte (i mange tilfælde nyrestaurerede), ucensurerede udgaver af film fra selv de fjerneste afkroge af filmkunsten.
Jeg ved ikke med I andre, men jeg vil til enhver tid foretrække at se
Profondo Rosso i Anchor Bays dvdversion på et 32 tommer bredformatfjernsyn fremfor at se en skamklippet og voldcensureret kopi i Cinemateket! Og jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har det sådan.
I øvrigt kan det undre, at det er de to
nyeste film i Argento-kavalkaden, som man har valgt at vise på dvd. Hvorfor dog det? De burde da netop kunne skaffes i hæderlige 35 mm-kopier.
Så synes jeg langt hellere, at Cinemateket, når nu de alligevel er i gang med deres dvdtrip, burde vise f.eks.
Profondo Rosso og
Inferno på dvd. Så kunne vi da i det mindste se dem i flotte, ucensurerede udgaver!
Ligesom DR har sine public service-forpligtelser (som man med rette kan diskutere, hvorvidt de lever op til), som alle konstant holder deres programpolitik oppe mod, burde Cinemateket have et lignende sæt forpligtelser, som de skulle leve op til for overhovedet at være sikret deres støtte og eksistens som kulturinstitution.
Men hvor er disse forpligtelser? Så vidt jeg ved, eksisterer de ikke. Enhver der måtte vide bedre er velkommen til at irettesætte mig. Det ville faktisk glæde mig at vide, hvis et sådan sæt forpligtelser fandtes. For så ville os kritiske brugere have noget at henvise til, som de ansvarshavende i Cinemateket af gode grunde ikke ville være i stand til at ignorere.
Et sådant sæt forpligtelser kunne så passende inkludere, at man dyrkede randområderne af filmkunsten mere. Sådan som Thure har ytret ønske om i starten af denne tråd.
For mig at se er Cinemateket nødt til at gøre sit ypperligste for at vise filmene i gode kopier.
Cinemateket er jo også en del af et marked for film. Og så længe de opretholder en uskreven regel om, at de kopier, der vises i huset samt rundt omkring på lignende institutioner, er gode nok, ja så bliver der sgu ikke produceret nye kopier med samme omhu, økonomiske incitament og "hast", som hvis man valgte at opretholde et vist bundniveau og derfor boykottede kopier, der simpelthen ikke var gode nok til at blive fremvist.
Jeg ved godt, at der næppe er penge i fremstilling af nye kopier. Jovist bliver filmene vist i masser af filmhuse og på masser af festivaler rundt omkring i verden. Og nej, jeg ved ikke, hvad Cinemateket betaler for en kopi af f.eks.
Profondo Rosso, men jeg ved, at der er
færre penge i distributionen af disse, hvis kulturinstitutioner såsom Cinemateket forholdt sig mere kritisk og nægtede at vise kopier, der ikke levede op til deres kvalitetskrav. Og jeg ved, at så længe den slags censurerede kopier vises uden nogen form for kritisk stillingtagen, ja så går den støtte, man ellers måtte kunne hente til fremstilling af nye kopier
ikke til den slags. Og ja, den type støtte er sikkert ikke større end, at den kun rækker til ganske få film. Men når man har råd til, og økonomisk interesse i, at fremstille nyrestaurerede udgaver af filmene til salg på dvd, ja så må det også være muligt i den forbindelse at fremstille smukke dugfriske kopier af de samme film, med støtte fra de rette instanser naturligvis.
Og Mads, du har ganske ret i, at man bør henvende sig til arrangøren med de relevante spørgsmål. Problemet for mig at se er bare, at den slags henvendelser simpelthen ikke tages alvorligt nok. Det berettiger naturligvis ikke, at man undlader at henvende sig, men det er desværre min erfaring, at man sjældent får svar på tiltale, og at man automatisk bliver stemplet som filmnørd med mangel på noget bedre at foretage sig. Jeg har f.eks. aldrig fået svar på nogle klager, med undtagelse af en enkelt jeg i sin tid sendte til Gloria (da biografen havde andre indehavere). Og det på trods af at jeg har sendt en del i min tid.
Til sidst vil jeg også lige nævne, at der er en væsentlig forskel på Cinemateket og andre former for kulturinstitutioner, og det er at i modsætning til for eksempel Statens Museum for Kunst, ja så oplyser Cinemateket ikke
hvilken udgave en film vises i. Jeg ved godt, at f.eks. malerkunsten og filmkunsten ikke kan sammenlignes,
men hvis nu Statens Museum for Kunst kun var i stand til at fremskaffe en af Munchs knapt så fremragende versioner af "Skriget" (han malede jo mange forskellige udgaver af dette motiv), ja så
oplyser de ganske enkelt, hvilken udgave der er tale om! DET gør Cinemateket ikke.
Sammenligningen holder ikke (at en af Argentos film bliver udsat for censur er selvfølgelig slet ikke det samme som, at Munch maler flere udgaver af det samme motiv), nej, men den tjener til at illustrere, at filmen som kunstart ganske enkelt ikke tages seriøst nok af en institution som Cinemateket, samt at de ikke føler sig forpligtet til at give brugeren klar besked om, hvad det er, de viser. Der mangler i den grad oplysning! Og det synes jeg sgu er forkasteligt.
Man ville aldrig udstille censureret kunst på Statens Museum for Kunst, men man viser gerne censurerede film i Cinemateket. Utroligt!
Okay, dette sure opstød er allerede ALT for langt til et forum som dette. Og sikkert dødkedeligt at læse. Så jeg vil holde inde nu.
PS: Som et lille kuriosum kommer her en bid af Cinematekets omtale af
Phenomena:
Argento kalder 'Phenomena' for en af sine mest personlige film, og måske siger det en del, at netop denne film i høj grad blev nedklippet af den amerikanske censurinstans, før den fik lov til at få premiere i USA.
De får det jo næsten til at lyde som noget negativt, at den blev censureret og skamklippet!