Jack J skrev:Danes never cease to amaze me! Udtalelser som Hr. Munkholms i et horrorfilmforum ville alle andre steder have medført en følelsesladet debat, hvor grimme fraser og både direkte og underforståede trusler ville have føget gennem luften. Men her. Nada.
Jeg respekterer naturligvis Thures holdning, men hvordan dette forums 5000 medlemmer kan overhøre, at manden afskriver alle amerikanske trash og horrorfilm uden det mindste kny... undrer jeg mig over (for nu at sige det mildt).
Jack
For det første tror jeg nu nok, at Thure - som jo mig bekendt har fuld forståelse for, at forskellige filmtyper kan have forskellige værdier for forskellige filmseere - holder tungen lige i munden i sit forrige indlæg. Og enhver, der kender Uncut, ved også, at det bestemt ikke er den officielle holdning at undlade at dække amerikansk horror (så fordomsfrit som muligt).
For det andet: Det er jo netop, når fronterne trækkes meget skarpt op og tenderer polarisering, at det er svært at diskutere -- hvorfor jeg personligt ofte undlader at udtale mig videre i sådanne tilfælde. Det er simpelthen ikke givtigt. Havde Thure udtalt sig kritisk om en eller flere konkrete amerikanske film, havde der måske været noget at indvende -- men hvis man har en holdning, som dikterer, at amerikansk mainstream er noget crap, så tenderer den jo nærmest en religiøs overbevisning, og den slags er svære at diskutere med (og om). Som et alternativ til diskussion kan man selvfølgelig godt give sig til at slynge "grimme fraser" af hinanden. Men det er jeg for gammel til.
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at amerikansk mainstream-horror kan være ekstremt underholdende, og den har givet mig nogle af mine største filmoplevelser. Hvorfor skulle jeg bruge tid på at forsøge at overbevise Thure - eller andre med samme indstilling som ham - om, at det forholder sig således? Mainstream er jo ikke ligefrem en truet dyreart.
Næsten uanset hvilken amerikansk film, man skriver om, vil du jo også selv, Jack, i reglen være ret hurtig til at påpege, at den filippinske eller indonesiske pendant er langt bedre. Eller i det mindste, at man burde have nævnt den i anmeldelsen. Kinski skrev tidligere i denne forumtråd om Schubarts valg af "Candyman" som favorit-horrorfilm: "Det fattede jeg selvfølgelig ikke en skid af". Og Kinski formoder, at det må bero på en slags feministisk vildfarelse. Hvorfor "selvfølgelig"? Det jeg mener er, at masser af folk har en masse sådanne personlige "selvfølgeligheder", som de render rundt med, men som for andre overhovedet ikke er særligt selvfølgelige. Fred være med det.
Men som selvfølgeligheder er de netop ikke rationelle -- og bl.a. af den grund orker jeg ikke at diskutere dem.