Side 2 af 19

Indlæg: ons 3. okt 2007 21:09
af Thomsen
Åh, Rikke... jeg hørte et foredrag af hende på en højskole sidste år, og hun var simpelthen forfærdelig kedelig. Hendes oplæg omkring actionfilm løftede sig på intet tidspunkt over det allermest banale. Hun havde endda bestemt, at vi skulle se Ramboi: First Blood Part 2 inden, som lægger ret godt op til snak om de typiske træk i 1980'ernes action og forskellen ml. den og tidligere/ senere produktioner. Men hun fik aldrig uddybet, hvad motivationen egentligt var for at vælge lige dén film - udover at bruge den som springbræt til at sige, at Sylvester Stallone var en stor actionstjerne i 1980'erne, og at der var krigslignende tilstande mellem hans fans og fans af Schwarzenegger. :?

Indlæg: tors 4. okt 2007 21:07
af Jack J
Thomsen skrev:Men hun fik aldrig uddybet, hvad motivationen egentligt var for at vælge lige dén film

Hvis hun så i det mindste havde valgt at vise een af de mange RAMBO-inspirerede film fra Filippinerne, ville det ha været en anden sag! :D


Jack

Indlæg: tors 4. okt 2007 21:30
af gorzelak
Jeg har aldrig hørt Rikke live, men har med stor fornøjelse læst hendes bøger. Jeg synes, både "I lyst og død" og actionbogen er glimrende. Selvom hendes holdning - eller mangel på samme - til Argento og Bava er lidt besynderlig.

Indlæg: tors 4. okt 2007 21:45
af Jack J
gorzelak skrev:Jeg har aldrig hørt Rikke live, men har med stor fornøjelse læst hendes bøger. Jeg synes, både "I lyst og død" og actionbogen er glimrende. Selvom hendes holdning - eller mangel på samme - til Argento og Bava er lidt besynderlig.

Nils Markvardsen fortalte engang, at han var til et foredrag med hende, hvor hun præsterede at snakke om skrækfilm uden overhovedet at nævne italienske instruktører. Da Nils så rejste sig og spurgte om Argento osv., sagde hun noget i retning, at dem brød hun sig ikke om!

Jack

Indlæg: tors 4. okt 2007 21:56
af gorzelak
Ja, det er det eneste, hun skriver om Argento og Bava (og forresten også om Terence Fisher) i "Verdens 25 bedste gyserfilm". Hun vier dem én linie, hvor hun skriver, at hun ikke bryder sig om dem (idet hun dog samtidigt kalder dem "centrale instruktører"). Og det er jo selvfølgelig ærlig snak -- jeg bryder mig heller ikke, for eksempel, om Fulci. Altså om holdningen i hans film. Men jeg ville da nok, hvis jeg skrev en bog om verdens bedste gyserfilm, ofre mere end halvanden linies penge på italienske varianter af slagsen. Ikke fordi jeg mener, de sparker røv til samtlige amerikanske gyserfilm - for det gør de ikke - men fordi de simpelthen er fundamentalt anderledes end amerikansk horror, og fordi bogen - jo altså - handler om verdens, og ikke USAs og Englands, bedste gyserfilm.

Indlæg: tors 4. okt 2007 22:00
af Jack J
Nu var det jo Nils og ikke undertegnede, der var til det foredrag, så jeg kender ikke lige indgangsvinklen, men hvis det har været om gyserfilmen generent, så burde man jo også dække film som de italienske, hvad enten man bryder sig om dem eller ej, da de jo har dækket så bredt.


Jack

Indlæg: tors 4. okt 2007 22:14
af gorzelak
Nej, det kommer - som du siger - lidt an på indfaldsvinklen. Man kan jo sagtens få et foredrag til at gå med at tale kun om amerikanske skrækfilm. Men italienske skrækfilm hører selvfølgelig hjemme i enhver generel gyserfilmhistorisk gennemgang med respekt for sig selv.

Indlæg: søn 7. okt 2007 15:34
af Mads
Den kopi af ILSA SHE-WOLF OF THE SS som Cinemateket viser er meget slidt, men efter alt at dømme ikke censureret. Der mangler dog en del i scenen hvor Ilse giver golden shower til Ricard Kennedy/Edward Roehm, ligesom advarslen med tilhørende Hitler tale i starten heller ikke er med.
ALIENS er et dansk biografprint af den oprindelige korte udgave. Den mangler også lidt materiale indimellem, mest bemærkelsesværdigt er en alt for abrupt slutning på scenen hvor Ripley overtager rattet for at komme marineinfanteristerne til undsætning da de første gang møder aliens.
KILL BILL 1+2 er ligeledes de danske biografprints, dvs. med klip og s/h ’House of Blue Leaves’ sekvens i 1eren.

Indlæg: ons 10. okt 2007 08:58
af Mads
Cinematekets udgave af DAY OF THE WOMAN er den Jerry Gross distribuerede I SPIT ON YOUR GRAVE. Den løber ca. 90 minutter, dvs. den er ca. 10 minutter for kort i forhold til den komplette udgave. Den kortere spilletid skyldes til dels manglende dialog, men også censurklip i den langstrakte scene omkring voldtægt nummer to. Printet er ridset og rødtonet, og en del af den kortere spilletid skyldes helt sikkert også manglende frames pga. slid.

Indlæg: tors 11. okt 2007 14:56
af Kinski
Rikke Schubart er lige så interessant som en prut ved glemslens flod. Det ustrukturerede foredrag som Mads blev udsat for, kommer overhovedet ikke bag på mig (jeg har oplevet noget lignende). I det foredrag jeg overværede, brugte hun meeeget tid på at fortælle, at hun var den eneste i en hel biograf, der skraldgrinede, da ham på bagsædet i Pulp Fiction blev skudt i hovedet. Vi sad en hel forsamling og var bare så ligeglade med, hvorvidt det morede hende eller ej. Men hun gjorde et stort nummer ud af, at hun kunne tåle at se blood & guts i stride strømme. Derefter underholdt hun med lidt horror-snak, der var alt andet end overraskende (den originale Dr. Jekyll and Mr Hyde er klassiker og det samme er Dawn of the Dead, fordi...bla...bla...bla.). Så spurgte jeg til italienerne og blev spist af med et kort svar. Dem var hun ikke til! Så blev jeg sur...Så spurgte jeg til hendes top-10 i et gammelt Inferno, hvor hun lister Candyman blandt hendes favorit horrorfilm...det fattede jeg selvfølgelig ikke en skid af. Og da jeg kædede det sammen med feminisme (en kvinde i hovedrollen), så blev hun tvær og sendte mig dræberøjne. Så jeg har ikke de bedste erfaringer med hendes såkaldte "expert viden" indenfor horror :wink:

Indlæg: tors 11. okt 2007 16:22
af Thomsen
Ha, den Pulp Fiction anekdote, tror jeg sgu også, at hun fyrede af ved det foredrag, jeg hørte...

Det er sgu lidt sørgeligt, hvis det kun er Schubart, der bliver ringet til, når der skal holdes foredrag om genrefilm herhjemme. Vi må se, om Hr. Munkholm kan erobre markedsandele med sit oplæg om Argento i cinemateket i næste måned. :D

Indlæg: tors 11. okt 2007 20:24
af Jack J
Men kan Hr. Munkholm da godt lide amerikanske trash og horrorfilm??? :roll:

Indlæg: tors 11. okt 2007 21:42
af Thure
Efter hvad jeg har hørt, HADER han det.

Indlæg: fre 12. okt 2007 13:16
af Jack J
Thure skrev:Efter hvad jeg har hørt, HADER han det.

Det har jeg nu vidst længe og altid syntes det var lidt sært med en redaktør af et filmsite, der per se har besluttet at hade amk og italiensk gys og trash - specielt når dette velsagtens udgør ca. 80% af sitets dækning.

:? :shock: :lol: :wink:

Jack

Indlæg: fre 12. okt 2007 20:19
af Thure
Mit job er at rense ud, så der ikke kommer FOR meget af det. Hvis man ikke kan stoppe det, kan man i det mindste reducere udbredelsen.