Her fornyeligt købte jeg Rapportpigen på DVD. Jeg kunne ikke lige huske, om jeg havde den allerede. Jeg var dog sikker på, at jeg ikke havde genbrugsens version, jeg stod med i hænderne. Den røg med hjem.
Jeg havde den gode gamle On Air, fandt jeg så ud af. Så kunne jeg jo lige tjekke, om der skulle være nogen forskel på dem.
Det er der.
On Air omslag
Soul Media omslag
Begge DVD-omslag har (naturligvis) fejl i informationen.
On air skriver 4:3 og 85 minutter.
Soul Media skriver 4:3 og 84 minutter.
Ikke noget af det er korrekt.
On Air er 78 minutter og i en ikke anamorfisk widescreen (ser ud som 1.66).
Soul Media er 78 minutter og 11 sekunder. Billedet er anamorfisk widescreen (ser ud som 1.78 eller 1.85)
Jeg har ikke gennemtjekket for at se om filmene er identisk mht indhold, men forskellen på de 11 sekunder skyldes umiddelbart 2 logoer i starten af Soul Media udgaven.
Så skulle man tro, man skulle juble og fare ud og købe Soul Medias, hvis man kun har On Airs (eller ingen af dem). Det vil jeg dog fraråde. Faktisk vil jeg helt fraråde Soul Medias udgave.
Jeg tjekkede den lidt hurtigt på PC'en, og billedet pixelerer meget og ofte.
Men hvad så med widescreen billedet, det er jo anamorf. Tja, men i deres iver på at fylde skærmen på et moderne TV ud, så har de sgu klippet billedet i top og bund
On Air
Soul Media
Jeg ved ikke om det er lige så tydeligt her på billederne, men her på PC'en kan jeg virkelig se hvor grimt Soul Medias billede er. On Airs billedkvalitet er ok for en billig dansk DVD, fra de tidlige dage.
Ifølge DFI skal Rapportpigen være 81 minutter lang, men det passer meget godt med film --> Pal omregningen, så jeg går ud fra begge versioner er uklippede.
De to eneste grunde til at købe Soul Medias version, er hvis man bare vil have en menu på sin DVD (On Airs har ikke en). Du kan vælge hele en ting, nemlig 'afspil film'. Eller hvis man bare vil have Obel Film og All Right Film Distribution logoer i starten af filmen.
Så her er til staklerne, som kun har On Airs version
Jeg gider ikke lave en gif, så i får ikke den fulde glæde af de to logoer, men jeg tror i overlever