Side 3 af 3

Re: Maniac remake

Indlæg: lør 22. feb 2014 22:29
af warlock
.

Re: Maniac remake

Indlæg: lør 22. feb 2014 23:04
af larsskive
Ja det er da rart der er lidt liv herinde endnu topdollar Nu kan jeg ikke selv udtale mig om den nye Maniac, da jeg ikke har set den. Men skal da nok få den set snart :wink:

Re: Maniac remake

Indlæg: lør 22. feb 2014 23:22
af HenrikL
Mads skrev:Jeg taler ikke om 'stor kunst', og i det hele taget er jeg ret varsom med at bruge K-ordet, da det er så satans subjektivt et begreb. Men tag fx de mange film fra 80'erne, hvori bander, punkere og lign skildres som en trussel. Det gav god mening at have sådanne stereotyper med i film dengang, fordi de lignede mennesker man kunne risikere at møde på gaden, og ikke fordi man som seer skulle kunne identificere sig med dem. På samme måde vil du i nutidige film kunne støde på nogle stereotyper eller genkende nogle temaer, som er relevante i nutiden. Det kunne såmænd godt være overlækre, botox- og siliconefyldte mennesker eller ondskabsfulde snotunger, som optager deres ugerninger på deres smarte telefoner for at dele det med vennerne - og du vil også kunne se mere eller mindre direkte referencer til 9/11, Afghanistan, Irak, osv.

Jeg kan afsløre så meget, at det i høj grad er hovedpersonens psyke, som er omdrejningspunktet for Maniac remaket. Og den gør også lidt det for netdating, som Jaws gjorde for badestrande i 1975.
Og hans frisure bliver der virkelig ikke gjort noget nævneværdigt ud af.


Ja, jeg kan selvfølgeligt sagtens følge dig i dine betragtninger, blot synes jeg det ville være uholdbart at genindspille alle film med f.eks. 20 års mellemrum grundet bl.a. stereotyper og forældet teknologi, medmindre altså, at disse films største svaghed og oprindeligt eneste berettigelse er og var deres overdrevne fokus på samtidens teknologi. Og efterhånden som udviklingen accelererer, kan vi så genindspille med blot 5 eller 10 års mellemrum.

Og jeg vil formodentligt komme i alvorlige vanskeligheder rimeligt hurtigt, hvis jeg forsøgte af definere stor kunst, men jeg tør dog godt vove at sige, at Spinells præstation er kunst og ikke blot godt håndværk, og desuden tilføje, at det bl.a. er kunstens opgave at fortælle os noget om, hvad det vil sige at være menneske, ikke blot i 2014 i DK. Evt. noget om fællesmenneskelige erfaringer, der trodser tid og rum, og til det formål har man ikke nødvendigvis brug for opdateringer. Spinells lidelse i Maniac burde også kunne forstås af 2014-mennesker, selvom man i dag nok ville udskifte hans mulige grænsepsykose med en skizotypisk sindslidelse. Jeg ved selvfølgeligt ikke, hvad han fejler, det er blot et eksempel.

Jeg lægger ikke så megen vægt på om en film er fyldt med 80'er-punkere eller mere nutidige botoxmonstre, gamle eller nye biler osv., for så kunne jeg ligeså godt smide Return of the Living Dead i skraldeposen omgående. For mig er stemning og atmosfære, skuespilpræstationer, fotografering, klipning og alt muligt andet mere afgørende, og desuden prøver jeg at opstøve film med tidløse temaer, evt., noget der har relevans for alle mennesker til alle tider. Og det kan vel være ligemeget om en badguy har 80'er eller 2014-frisure, hvis man blot er i stand til identificere ham som en badguy, hvilket ikke plejer at være så svært i en film.

Jeg er selvfølgeligt klar over, at en moderne teenager har et andet forhold til 80'ernes subkulturer end jeg selv, der voksede op med dem, og derfor godt kan opfatte dem som et eksotisk indslag, men det burde ikke være noget problem, hvis den film, de optræder i, er god nok.

Jeg har set så mange elendige og middelmådige remakes de senere år, at jeg er begyndt at blive lidt skeptisk. Den seneste, The Taking of Pelham 1 2 3, skuffede fælt. Originalen var et mesterværk til sammenligning, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad meningen er med den slags film. Jeg ville foretrække, at man genindspillede film, der var elendige til at starte med, for så ville der være en chance for, at man kunne forbedre dem.

Men dette er ikke en kritik af den nye Maniac. Jeg spekulerer bare på, om den er nødvendig, om den kan tilføre noget nyt, og om dette nye har reel værdi.
Og nu er jeg desværre nødt til at købe den, for at blive sikker. :(

Re: Maniac remake

Indlæg: søn 23. feb 2014 03:26
af Jack J
warlock skrev:Denne "Maniac-remake" dialog, har efterhånden udviklet sig til noget
af det bedste og mest spændende som jeg har set på dette forum
i meget meget lang tid. Personligt har jeg sagt det jeg ville sige,
men det er utroligt spændende og lærerigt at høre forskellige
personers meninger om dette emne.

Keep it coming' everyone - det klæder dette forum supergodt topdollar

Warlock


Helt enig. Geek

Re: Maniac remake

Indlæg: søn 23. feb 2014 03:34
af Jack J
Jeg har i virkeligheden ikke noget mod nye remakes. Hvis man ikke gider se dem, så kan man jo bare lade være. Og de tager jo ikke noget fra de gamle klassikere. De originale film går ikke i stykker eller bliver forvist til en øde ø. Rent faktisk sker der ofte det, at ifm. et remake, så bliver den gamle film pudset af og udkommer i en ny flot udgave. Og ofte opdager folk den gamle, netop fordi der kommer et remake og nogle får endda lyst til at se originalen. Envidere bliver originaludgaverne ofte vist på TV, når et remake kører i biografen. Win-win situation again. Så man kan sige, at der er sidegevinster ifm. remake-udgivelser, hvad enten de viser sig at være dårlige eller ej. Hvis sagen var den, at den samlede, internationale filmindustri havde besluttet kun at lave remakes, så ville det være et problem, men sådan er det jo ikke.

Re: Maniac remake

Indlæg: søn 23. feb 2014 11:56
af Gizmo
Jeg var meget glad for MANIAC-remaket - det bliver absolut en film, jeg vender tilbage til.

Re: Maniac remake

Indlæg: søn 23. feb 2014 15:01
af Ovesen
Allright,, i går aftes fik nysgerrigheden skovlen under mig og jeg synes ligesom også, at det var lidt tosset at skrive så meget i en tråd om en film jeg ikke har set.

Soundtracket kunne jeg godt lide. POW tingen synes jeg ikke så godt om. Frodo gør det ok, men han er bestemt ikke i top ti over de fedeste psycho killers. Alt i alt en film, der som de andre nye genindspilninger jeg har set, nok hurtigt er glemt igen. Jeg var kort sagt ikke særlig overbevist.