For to weekender siden var jeg en tur på Det Blå Marked i Haslev (Sjælland), det er ret langt at køre, så det er ikke så tit, jeg kommer forbi (jeg mener vist, at Henschjell også har nævnt, at han har været der). Anyways, en af de obligatoriske stande var en ældre gut med film-relaterede ting, bøger, blade, og ikke mindst 70 tusinde (!!!) filmprogrammer (hans eget skøn. Jeg talte ikke efter). Desværre var standen væk denne gang og en af nabostandene kunne fortælle, at den ældre mand uheldigvis var død. Sådan kan det gå. Og der var ikke nogen, der havde overtaget filmprogrammerne, de var bare - væk.
Og for så lige at skære vores dødelighed ud i pap, så havde indehaveren af den
anden af de to stande, jeg ellers altid besøgte, en gammel fordrukken kone, også stillet sutskoene. Og alle de dejlige knaldromaner, hun solgte, var blevet kørt på forbrændingen.
