Er der nogle som har et godt bud på hvordan jeg skal tolke slutningen. Hvorfor har Chrises barndomshjem manifesteret sig? Hvad er det der egentligt er med hans mor (monster sexy kælling). Hvorfor kaster han sig ned foran sin far til sidst. Og hvad er idéen med den lange kørescene i starten? Anyway så skal jeg ned i Tigerbiksen og købe Vandringsmanden i morgen, kææft jeg glæder mig.
Chr. Braad Thomsen har så vidt jeg husker nogle gode bemærkninger om slutningen i "Solaris" - jeg mener det er i bogen "De uforsonlige", som udover Tarkovskij omhandler Bunuel, Straub, Pasolini, Bresson, og Godard. Genså selv lige den første halve time af "Spejlet" i aftes. Det er satme flot.
"In the game of chess you can never let your opponent see your pieces."