Side 1 af 2

Grotesque

Indlæg: tors 20. aug 2009 09:58
af Mads
Koji Shiraishi's Grotesque blev for et par dage siden totalforbudt af det engelske censurorgan BBFC. En bemærkelsesværdig beslutning eftersom det efterhånden er sjældent at BBFC lodret nægter at lade en film slippe igennem censuren. Det synes især at være filmens minimale handling kombineret med scener af grov tortur og sadistiske sexscener, som har bragt den i unåde hos moralens vogtere.

Filmen bringer tankerne hen på de første Guinea Pig film (især Hideshi Hinos Flowers of Flesh and Blood). Den følger et ungt par, som på deres første date bliver kidnappet af en psykopat, som efterfølgende udsætter dem for ekstrem tortur, skildret i meget explicit.
Jeg så den tilfældigvis for en måneds tid siden. Jeg kan ikke sige at jeg var blæst væk af filmen. Jeg synes den fungerede ganske godt et langt stykke af vejen, men slutningen trak lidt ned.

Til gengæld synes jeg, at den fungerer bedre end hvad jeg har set af nyere eksplicit horror (Hostel, Saw, Inside, Frontiere(s), Martyrs), fordi den er så minimalistisk udført. Jeg synes heller ikke, at den var mere grov end førnævnte film. Det er tydeligvis scenerne af seksuel karakter, som har været et problem i BBFC's øjne.

Forhåbentligt kan BBFC's beslutning sætte gang i censurdebatten i England igen. For 15-20 år siden var de engelske horrorfans særdeles aktive på barrikaderne mod det urimelige indgreb i den personlige frihed, som BBFC's censur af film indebærer. Siden er der kommet ny ledelse i BBFC, og mange af de film som tidligere var totalforbudt kan nu købes i uklippede BBFC-godkendte versioner i England - det gælder både mange af de tidligere 'video nasties' og mere kunstnerisk anerkendte film som f.eks. Salo, Straw Dogs, The Exorcist, m.fl.

Det er almindelig kendt at BBFC stadig slår ned på film, som indeholder vold af seksuel karakter, hvilket Grotesque altså er det seneste eksempel på.

Trailer:
http://vids.myspace.com/index.cfm?fuseaction=vids.individual&videoid=49237697

BBFC's side om filmen:
http://bbfc.co.uk/website/Classified.nsf/0/CBAD4497BEC6D8A18025761600520707?OpenDocument

Artikler om totalforbudet:
http://www.24framespersecond.net/index.php?/24frames/news_details/extreme-j-horror-grotesque-banned-by-uk-censors/

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1208865.ece

Review:
http://www.beyondhollywood.com/grotesque-2009-movie-review/

...This gives “Grotesque” a winningly old-school feel that does indeed hark back to the good old “Guinea Pig” days, with which the film has arguably more in common rather than the likes of “Saw” or “Hostel”. This is undoubtedly a good thing, as it gives viewers a chance to see how the torture porn genre really should be done, freed from the needless niceties of plot and good taste, and simply piling on the gruesome outrages.


Billede

Indlæg: tors 20. aug 2009 10:03
af Morbid Angel
Tja et totalforbud i UK er ingen dårlig reklame :lol:

Mvh

MA

Indlæg: fre 21. aug 2009 11:11
af Mads
Ja sådan har det jo altid været. Men nogen burde nok overveje BBFC's rolle i nutidens medieudbud. Alle kan jo komme til at se filmen uanset hvad BBFC afgør.

Indlæg: fre 21. aug 2009 17:26
af Jack J
Mads Jensen skrev:Men nogen burde nok overveje BBFC's rolle i nutidens medieudbud. Alle kan jo komme til at se filmen uanset hvad BBFC afgør.


Jeg er mod censur naturligvis, men det argument synes jeg ikke holder. Det ville være lidt som at sige, man lige så godt kunne droppe hastighedsbegrændsninger, eftersom alle mennesker jo alligevel kan køre for stærkt, hvis de vil.

Hvis man i UK har valgt at beskytte borgerne for overdreven filmvold, så er man naturligvis også nødt til at forbyde de film, der går over grænsen. Også selvom folk let kan bryde loven ved at importere filmene selv.

Indlæg: fre 21. aug 2009 18:21
af Mads
Der er vi så uenige. Jeg er grundlæggende imod forbudspolitik, oplysning er vejen frem. Det er ikke rigtigt, at man er nødt til hverken at forbyde eller klippe film, hvis man har love der er til for at beskytte borgere imod filmvold. I Danmark og andre lande har man som bekendt censurlovgivninger, der bygger på oplysning, ikke totalforbud eller tvungne censurklip.

Sammenligningen biler=film kan jeg ikke følge. Hastighedsbegrænsninger redder liv, det gør filmcensur ikke.

Indlæg: fre 21. aug 2009 18:37
af Jack J
Mads Jensen skrev:Der er vi så uenige. Jeg er grundlæggende imod forbudspolitik, oplysning er vejen frem. Det er ikke rigtigt, at man er nødt til hverken at forbyde eller klippe film, hvis man har love der er til for at beskytte borgere imod filmvold. I Danmark og andre lande har man som bekendt censurlovgivninger, der bygger på oplysning, ikke totalforbud eller tvungne censurklip.

Sammenligningen biler=film kan jeg ikke følge. Hastighedsbegrænsninger redder liv, det gør filmcensur ikke.


Nu taler vi om principper her (jeg er som bekendt også mod censur). Men at hastighedsbegrænsninger redder liv og filmcensur ikke gør er jo ikke den overbevisning, man har i England. Overdreven filmvold fører til at folk kopierer volden på gaden og ved at forbyde de værste film redder man derved liv. Hvis man er af dén overbevisning, så må man naturligvis også handle derefter og henholdsvis stoppe folk, der kører for stærkt og folk, der forsøger at distribuere "farlige" film. Men jo, jeg er da enig i, at vores censurlovgivning er meget bedre.

Indlæg: fre 21. aug 2009 19:11
af Mads
Jeg synes egentlig godt at man kan være lidt i tvivl om, hvad formålet med den engelske censurlovgivning er. Jeg tror at lovgivningen bunder i en angst for en vis type film og en vis type filmseere. Ihvertfald er der jo massevis af voldelige film, som i dag slipper uklippede igennem BBFC.

Jeg tror nærmere det handler om, at en film som Grotesque bliver anset for værende usmagelig og pervers, end egentlig farlig for mennesker.

Indlæg: lør 22. aug 2009 07:08
af Ibzen1
Jae, det er en halvsyg lille sag vi her har fat i....Desværre er den også ret så kedelig.
Men glimrende skuespil og rimeligt gode effekter...Handling, historie,spænding eller gys er der dog intet af.
Foretrækker klart både Hostel, Saw, Frontiers, Martyrs og Haute Tension istedet for denne mere eller mindre ligegyldige film.

Indlæg: lør 22. aug 2009 10:26
af Kinski
Der er virkelig nogle overbevisende scener i Grotesque. Navnlig scenen - hvor filmens overfaldsmand giver de to tilfangetagende orgasme ved at nuldre hende til sprøjte orgasme og rive den af på ham, så han sprøjter over på hende - er helt fantastisk. Forinden har overfaldsmanden spurgt ind til, hvor mange gange de to tilfangetagende har været sammen og det er ondt ondt og virkelig led psykisk terror. Grotesque glemmer man ikke sådan lige...hvis jeg var AWE, så udsendte jeg den på stedet...

Indlæg: lør 22. aug 2009 11:21
af Gizmo
Jeg mener også, at censur er problematisk - andet end som et oplysende organ, der vejleder i forhold til indholdet i film. Jeg har dog ingen problemer med, at BBFC forbyder enkelte film. For 20 år klippede de alle voldelige film i småstykker, hvis de da ikke forbød dem direkte. Nu kan man stort set købe alt hjem fra England. Ja, der er klippet i NEW YORK RIPPER og CANNIBAL HOLOCAUST, men dem kan man bare købe et andet sted i verden. BBFC har fornyet sig meget, men er nok nødt til at holde fast i en lille flig af den oprindelige censur-politik for i det hele taget at have en eksistensberettigelse.

AWE må meget gerne udgive GROTESQUE, men jeg tror ikke de gør det. De har oplevet, at MURDER-SET-PIECES blev forbudt i Norge og det vil nok også ske med GROTESQUE. Det er en stor del af markedet at sige farvel til.

Indlæg: lør 22. aug 2009 13:02
af Morbid Angel
Den er ude på dvd i Tyskland uncut :P

Mvh

MA

Indlæg: lør 22. aug 2009 13:44
af Mads
Det er jo ganske rigtigt, at antallet af film, der ikke slipper igennem BBFC er lavere i dag end for 20 år siden. Og jeg kan til dels godt forstå at mange er tilbøjelige til at tolerere BBFC's eksistens på baggrund af det lavere antal klip og egentlige forbud. Jeg kan også godt huske hvordan det var i 80'erne og et godt stykke ind i 90'erne. Der var det ikke så meget et spørgsmål om en given film var klippet, men nærmere om hvor mange minutter der var fjernet.
Men jeg har det selv sådan, at censur grundlæggende er et indgreb i den personlige frihed, og derfor holder jeg hårdt fast i mine principper. Jeg synes at det er et skråplan, når man retfærdiggør BBFC's censur på baggrund af, at det efterhånden er sjældent at film klippes eller totalforbydes.
Antallet af film, der bliver klippet eller totalforbudt af BBFC giver ikke et fyldestgørende billede af den britiske filmcensur. Det er en bekostelig affære at få en film til gennemsyn hos BBFC. Mange distributører vil være tilbøjelige til selv at klippe en film, inden den sendes videre til BBFC. Og mange vil være tilbøjelige til slet ikke at overveje at distribuere en film, fordi den på forhånd vil være dømt til at blive forbudt.

Morbid Angel skrev:Den er ude på dvd i Tyskland uncut :P

Nej, men den er udsendt i Østrig:
http://www.ofdb.de/view.php?page=fassung&fid=163218&vid=276579

-den kommer formentlig heller aldrig igennem den tyske censur.

Indlæg: lør 22. aug 2009 14:05
af Morbid Angel
ok så bare det var en tysktalende udgave ude, men den har nok ikke engelske tekster og mit tysk er ret ringe :oops:

Mvh

MA

Indlæg: lør 22. aug 2009 14:27
af Mads
Nej, den østrigske DVD har desværre ikke engelske undertekster.

Hvis man godt kunne tænke sig at AWE udsender filmen, så er det nu man skal begynde at maile til dem og/eller skrive det på deres nyligt oprettede ønskefilm-liste:

http://anotherworldent.com/index.php?n=wishlist

Indlæg: lør 22. aug 2009 16:08
af Diabolik
Billede

IMDB: Five friends arrive at a party, fully unaware that the special night is just a cover for an evening of torture and murder.

Nogen der kender noget til denne Taiwaneser-ka'l?

/D