Side 1 af 1

Se australsk kultklassiker i Cinemateket

Indlæg: tors 17. jan 2008 17:43
af NatFilm
Lørdag den 26. januar viser NatKlubben vildsvine-klassikeren Razorback!
Razorback er på samme tid kultklassiker og en smuk rejse ud i den vilde australske natur. Nærmere bestemt er vi ude i den stegende hede outback, hvor et kæmpevildsvin sætter dagsordenen! I stil med de første Mad Max-film er det et råt, brutalt og hæmningsløst underholdende univers, instruktør Russell Mulcahy suger tilskueren ind i. Mellem de actionfyldte scener bydes der også på fint skuespil, når bl.a. den ypperlige australske skuespiller Chris Haywood folder sig ud. Filmen er af den kulørte slags, der holder en tryllebunden og klukkende på samme tid. Og støvet giver en ja, nærmest djævelsk tørst.

Filmen vises kl. 19.30 og billetter koster 40 kr. Der er drinks og snacks fra kl. 18:30 i Asta Bar. Man skal være medlem af NatKlubben for at købe billet – det er ganske gratis at blive medlem. Læs mere på www.natfilm.dk/natklubben .

Indlæg: fre 18. jan 2008 00:20
af gorzelak
Razorback på det store lærred. Ikke værst.

Indlæg: fre 18. jan 2008 04:02
af Gynther Meyer
Jeg optog RAZORBACK fra engelsk tv i 1990 og husker den udemærket som værende ret underholdende. Det sjove er, at da amerikanerne lavede dræber-dyr-film med hajer, slanger, edderkopper, og deslige, så valgte aussierne at lave en film om en sindssyg dræber-gris, ha ha.

Indlæg: fre 18. jan 2008 11:37
af Gizmo
gorzelak skrev:Razorback på det store lærred. Ikke værst.


Ja, det er en stor oplevelse. Jeg så filmen dengang den gik i de danske biffer. Desværre har jeg noget andet i kalenderen, når den kører i Cinemateket.

Indlæg: fre 18. jan 2008 11:56
af gorzelak

Indlæg: fre 18. jan 2008 11:58
af gorzelak
"Vildsvine-klassiker" er for øvrigt en smuk genrebetegnelse, jeg synes burde fremgå af bagside-coveret på en dansk udgivelse, hvis filmen nogensinde opnår dansk DVD-distribution.