Side 1 af 1

Salg af DVD-r?

Indlæg: tors 28. jun 2007 09:07
af togsverd
Jeg faldt lige over siden [slettet] , som sælger dvd-r kopier af sjældne VHS-film. Nu er jeg jo jyde, så det strider imod min natur at betale (8 euro) for en kopi, men noget af det er jo svært finde ellers... Er det en lovlig forretning, der drives her (altså, er det lovligt i DK)? Hvis det er, så må der da være nogen folk herinde, som hurtigt kan tjene en DVD-recorder (eller en computer) hjem på deres rariteter...

Nå, men jeg var egentlig mest nysgerrig, så hvis nogen er inde i reglerne, må de gerne gøre mig klogere.

Re: Salg af DVD-r?

Indlæg: tors 28. jun 2007 12:32
af Jack J
togsverd skrev:Jeg faldt lige over siden [slettet] , som sælger dvd-r kopier af sjældne VHS-film. Nu er jeg jo jyde, så det strider imod min natur at betale (8 euro) for en kopi, men noget af det er jo svært finde ellers... Er det en lovlig forretning, der drives her (altså, er det lovligt i DK)? Hvis det er, så må der da være nogen folk herinde, som hurtigt kan tjene en DVD-recorder (eller en computer) hjem på deres rariteter...

Nå, men jeg var egentlig mest nysgerrig, så hvis nogen er inde i reglerne, må de gerne gøre mig klogere.


Du synes måske, han er dyr, men faktisk er du faldet over en af de mest fair og billigste bootleggere! Jeg ved ikke, om du bemærkede det, men Trash-online ligger i Grækenland. Lefteris, som driver "butikken", tager "kun" 8 euro per DVD, og hvis du synes, det er for meget, så sku' du se, hvad de andre tager! Jeg tror faktisk, han er den billigste. Normalprisen hos amk. bootleggere er gerne $20 + porto. Og ofte får man ikke engang et omslag med og kvaliteten er noget lort. Lefteris laver altid covers og han har fortalt mig (ja, jeg har kendt ham i mange år, vi gik i skole sammen i Athen :wink: ), at han ikke vil sælge noget med dårlig billedkvalitet. Så vidt jeg husker, er der en engelsk bootlegger, der skal ha næsten 200 kr. for sjældne karatefilm uden omslag!
Og filmene er altså virkelig sjældenheder.

Om det er lovligt i Danmark? Nej, bestemt ikke! Heller ikke selv om det ikke synes fair, at man fx ikke må lave kopier af RAMBU (den indonesiske udgave af Rambo!), når den nu ikke findes noget sted i verden. Sådan er loven i de fleste lande. I USA har de The Berne Act, som siger, at man gerne må sælge kopier af film, hvor rettighederne ikke ejes af et selskab i USA (at det så er unfair over for de udenlandske rettighedsejere, skider loven bare på). Men i Danmark går den ikke, og, well, det blir lidt kringlet her, men de bootlegs, som gerne må sælges i USA, dem må du ikke købe, for Berne-loven gælder naturligvis ikke i DK, så den lovlige bootleg-DVD blir pludselig ulovlig, når den når Danmark!

Alt dette skal iø ikke læses som om, jeg ikke synes, du skal købe sjældenheder på bootleg-DVD, eller at det er forkasteligt. Vi har snakket om det her i forummet før, og jeg synes, det er helt i orden at købe film på bootleg, som ellers ikke kan fås. Bootlegs af film, der er i gængs distribution bør man holde sig fra, dét er tyveri fra dem, der ejer filmene. Men en film som WITCH WITH FLYING HEAD (for nu lige at nævne een, der blev nævnt i en anden tråd for nyligt), der ikke findes noget sted i verden, og som ifølge Peter Tombs slet ikke eksisterer mere, den slags film er det okay at skaffe sig, synes jeg (men jeg opfordrer dig ikke til at købet den, for dét ville være ulovligt).
Skal andre danskere så alligevel fare ud og lave bootlegs? Nej, det ville være dumt i DK, hvor der står piratpatruljer på hvert hjørne og ser én efter i sømmene, og som ingen forståelse har for, at den og den gamle obskure film ikke har kunnet købes siden den udkom på lejevideo i 1982. Lefteris derimod siger, at myndighederne er ligeglade med den slags i Grækenland.

Iø, hvis jeg ellers læser din afsluttende replik korrekt, så synes du at een eller anden her med en DVD-recorder nemt kunne tjene penge på at kopiere Trash-onlines DVD'er. Well, her ville jeg nok synes, at der var for meget spekuleren i blot at tjene penge på det. Lefteris er mega-genrefilmfan. Han lever for disse film og gør dem tilgængelige for andre fans. Der er forskel, synes jeg (og jo, jeg kan godt se det paradoksale i det, når vi nu er i den forbudte zone, men dét synes jeg nu engang!).

PS: og så har jeg iø lige vundet den græske exrental af RAMBU på eBay og fik den til den nette sum af 350 kr. Jeg har tidliger fundet den hele to gange på dansk video, og hver gang var der een eller anden idiot, der havde optaget noget ind over!!! Well, så så jeg den på eBay og satsede 510 kr. Nu ville jeg squ ha den! :mrgreen:

Jack

Indlæg: tors 28. jun 2007 15:01
af togsverd
Tak for det fyldige svar. Jeg tænkte nok, at det ikke kunne være helt lovligt (der vil altid være en straf, hvis noget føles rart eller sjovt), men ville bare være sikker...

Jeg mente nu ikke, at man skulle kopiere hans DVD'er og underbyde ham, det ville sgu være for lavt! Jeg mente, at du og andre på dette forum f.eks. nok ejer en pæn sjat af de utilgængelige film - og dermed kunne lave den samme forretning, hvis altså ikke anti-pirat-gruppen ville have jeres nosser i en skruetvinge ti minutter efter den første film var solgt!

Men tak for tippet, så ved jeg, at det ville være lovbrud at bestille filmene. Og jeg kunne ALDRIG finde på at bryde loven!

så Det...

Indlæg: tors 28. jun 2007 23:36
af Jack J
togsverd skrev:Jeg tænkte nok, at det ikke kunne være helt lovligt (der vil altid være en straf, hvis noget føles rart eller sjovt)


Næh, sådan er det squ altid!


togsverd skrev:Jeg mente nu ikke, at man skulle kopiere hans DVD'er og underbyde ham, det ville sgu være for lavt!


Okay, jeg misforstod, :cry:



Jack

Re: Salg af DVD-r?

Indlæg: ons 4. jul 2007 00:23
af togsverd
Jack J skrev:og så har jeg iø lige vundet den græske exrental af RAMBU på eBay og fik den til den nette sum af 350 kr.
Jack
Og husk så IKKE at kopiere den til andre! :)