Side 2 af 5

Indlæg: tors 10. nov 2011 17:29
af TCM
Well, Paul emmer ikke just af horror, men jeg tænker, der er flere blandt brugerne herinde, som er glade for både Hot Fuzz og Shaun of the Dead (begge iøvrigt anmeldt på uncut.dk) samt selvfølgelig science fiction-genren, der her får mange kærlige hilsner med på vejen.

Jeg er selv helt tosset med Shaun of the Dead og vild med Hot Fuzz, så var ret spændt på genforeningen med det uimodståelige makkerpar Simon Pegg og Nick Frost - i denne omgang dog uden Edgar Wright i instruktørstolen, men derimod med Seth Rogen på slæb som tilbagelænet rumvæsen...

- Paul (2010): To nørder på afveje med fjollet rumvæsen:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/11/10/to ... %C3%A6sen/

Indlæg: tors 17. nov 2011 17:37
af TCM
Så står den på flagrende ’paranoia-og-nonsens-thriller-med-indbygget-romance’ med Heartless. Selvom her vises flere gode takter, bl.a. et ofte forførende genremiks samt en usikkerhed om, hvor filmen bevæger sig hen, så blev jeg ikke specielt grebet af det filmiske puslespil.

Jeg måtte da også op til flere gange trække overbærende på smilebåndet af filmens selvhøjtidelige sludder, som fx den bastante oneliner: “I’m like the patron saint of random violence.” – bombom.

- Heartless (2009): Jim Sturgess tumler rundt i hærget London:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/11/17/ji ... et-london/

Indlæg: man 21. nov 2011 14:50
af TCM
Oftest kan man roligt se igennem fingre med advarselsskiltene, der med rund hånd påklistres ekstreme skrækfilm. Med den kontroversielle A Serbian Film er der for en gangs skyld noget om snakken. ”Extremely brutal and provocative elements” lyder advarslen – eller opfordringen, om man vil. Og ja, den er brutal og ikke blot endnu en omgang splat. Her forsøges grænserne rykket for, hvad man kan vise på film.

En kulsort smeltedigel af alt det forbudte, tabubelagte og grimme i mennesket. Men provokerer filmen? Chokerer og frastøder den? Ikke mig, må jeg med skuffelse indrømme...

- A Serbian Film (2010):Kontroversiel serber gør sit bedste for at chokere:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/11/21/ko ... t-chokere/

Indlæg: man 28. nov 2011 16:36
af TCM
Så fik jeg endelig set "Saw-fædrene" James Wan og Leigh Whannells effektive lille besættelsesgyser Insidious. Den er ganske vist ikke nyskabende, men her er et solidt greb om genrens klassiske virkemidler og de to herrer får stablet flot ’haunted house’-stemning på benene samt flere hårrejsende scener med brug af blot skygger og skumle lyde.

Så hermed blot en anbefaling af en ny amerikansk skrækfilm, der ikke er et tamt remake og som faktisk formåede at jage en skræk i livet på mig - er jeg den eneste?

- Insidious (2010): Besættelsesgyser er effektiv neglebider:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/11/28/be ... eglebider/

Indlæg: tors 1. dec 2011 12:28
af TCM
Så blev det tid til et gensyn med Lars von Triers dommedagsfilm Melancholia - og hvem havde troet, at Jordens undergang ville være så allerhelvedes smuk? Det er ikke desto mindre tilfældet. Her svæver den enorme planet Melancholia i filmens åndeløse prolog elegant og altødelæggende ind i vores lille blå planet. Dommedag malet op i panoramiske skønhedstableauer og skudt i magisk ultra slowmotion, hvor fugle falder fra himlen og livet går op i flammer.

Trier giver med andre ord sit bud på en dommedagsfilm, hvor hovedparten af historien udfolder sig i et imponerende palæ. En passende pompøs location til Jordens undergang. Selvfølgelig med godt udsyn til dommedag – og vi sidder med på første parket. Herligt.

- Melancholia (2011): Jordens undergang er allerhelvedes smuk:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/12/01/jo ... es-smuk-2/

Indlæg: man 12. dec 2011 11:31
af TCM
Så blev det tid til gryntende voldsfarvelade med den skamløst underholdende Hobo with a Shotgun. Her render en forrygende Rutger Hauer rundt som hjemløs bums og pløkker sig vej gennem karikerede voldspsykopater og korrupte betjente – hell yeah…!

Her er med andre ord tale om et både vanvittigt og vellykket tag på exploitation-genren. Cool, kompromisløs og vaskeægte filmfryd uden så meget pis...!

- Hobo with a Shotgun (2011): Rynket Rutger Hauer ser rødt… blodrødt!
http://blog.mtv.dk/movies/2011/12/12/ry ... -blodrodt/

Indlæg: tirs 20. dec 2011 11:06
af TCM
Så ramte julen bloggen, kind of. For med den finske Rare Exports er det ikke just den hyggelige julemand, der er på færde, men derimod en ond satan af en nissefar - og han er sulten efter børnekød.

Et dystert og sort humoristisk eventyr, der tager julemandsmyten under kærlig og grotesk behandling. Jep, lad julemandsjagten begynde…

- Rare Exports (2010): På eventyrlig julemandsjagt i Finland:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/12/20/pa ... i-finland/

Indlæg: fre 30. dec 2011 10:58
af TCM
Så har jeg postet årets top 10 - ikke at der er så meget gys og gru. Men bl.a. har Cold Fish sneget sig med på listen...

- De 10 bedste film fra 2011:
http://blog.mtv.dk/movies/2011/12/30/de ... -fra-2011/

Indlæg: tors 12. jan 2012 12:46
af TCM
Skal man være en smule kæk, kan man godt kalde ’action-og-rumvæsens-eventyret’ Super 8 for en pumpet og steroidefyldt udgave af Spielbergs 80’er-klassiker E.T. - her er i hvert fald mange ligheder. Man kan også bare kalde det en hyldest. Uanset hvad, så er det et flot eventyr, der på trods af gode takter ikke kommer vellykket i mål. Men det dufter bestemt af ægte filmmagi.

Desværre løber det ellers stemningsfulde eventyr af sporet i en overgearet og sødmefuld finale, hvor magien erstattes af bulder, brag og computereffekter. Tilbage står blot postulerede glædeståre og et hult ekko af en filmmonster. Øv.

- Super 8 (2011): E.T. på steroider dufter af ægte filmmagi:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/01/12/e- ... -filmmagi/

Indlæg: tirs 24. jan 2012 13:20
af TCM
Jeg har i et godt stykke tid villet se ’et-knirkende-hus-på-landet-gyseren’ The Silent House. Bl.a. fordi den skulle være yderst skræmmende, men også fordi den skulle være optaget i ét one-take. Et interessant eksperiment eller blot en ligegyldig gimmick? Så da regnen en dag silede ned og natten var ekstra olm, tog jeg mod til mig og fulgte i hælene på Laura og hendes far ind i det skumle hus…

Men desværre fik filmen aldrig for alvor skrækskovlen under mig. Det lykkedes dog at stable ret solid atmosfære på benene i husets labyrintiske indre, hvor bl.a. det evigt insisterende kamera er med til at skabe intensitet og nærvær. Men desværre bliver Lauras kamp for overlevelse også noget triviel at følge.

- The Silent House (2010): Grufuld rundvisning i et knirkende hus:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/01/24/gr ... kende-hus/

Indlæg: tirs 31. jan 2012 12:41
af TCM
En af mine store instruktøridoler er John Carpenter, men man må nok indse, at hans storhedstid er forbi. Han instruerer fortsat, dog i et beskedent omfang. Men når der er nyt, håber jeg altid på det bedste – gammel kærlighed ruster aldrig.

Det er mere en 10 år siden, han sidst var aktuel med en spillefilm. Desværre er det ikke et overrumplende comeback til spillefilmen han leverer med ’labre-tøser-og-et-grumt-spøgelse-på-en-sindssygeanstalt-gyseren’ The Ward.

The Ward (2010): Creepy sindssygeanstalt med labre tøser:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/01/31/cr ... bre-toser/

Indlæg: fre 10. feb 2012 10:59
af TCM
Hvad andet kan man gøre, hvis man støder på en vildtlevende kvinde i skoven, end at indfange og lænke hende i sin kælder? Nej vel – og det er lige præcis, hvad den tilsyneladende flinke familiefar Chris Cleek gør i den groteske The Woman. En både original og sorthumoristisk shocker, hvor forholdet mellem mand og kvinde bliver undersøgt på blodig og sadistisk vis.

Filmens præmis er ganske vist bizar, men er også et fremragende setup for en omgang både tankevækkende horror og ren sadistisk fryd. Exploitation med det underbevidste udyr i fuldt vigør. Ja, kvinden er muligvis i lænker, men det er lige så meget manden, der udstilles.

The Woman (2011): Lænket kvinde er grotesk familieunderholdning:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/02/10/la ... rholdning/

Indlæg: ons 15. feb 2012 13:31
af TCM
En af mine absolutte favoritfilm er Tobe Hoopers mesterværk Motorsavsmassakren fra 1974. Tre år efter fulgte han op på skrækfilmsmilepælen med den kuriøse ’galning-og-en-glubsk-krokodille-shocker’ Eaten Alive. Og selvom her ikke nås samme højder som med ’Saven’, har det været et herligt gensyn med den morderiske hotelejer Jeff i dette farverige slasher-skrummel.

For den snerrende Jeff har både et hotel og en umætteligt trang til at maje sine gæster ned med sin rustne le – og som titlen antyder, lader han også sin sultne krokodille tage sig af ofrene, levende som halvdøde. Smisk smak og ned i maven på papmaché-krokodillen. Skønt.

Eaten Alive (1977): En galning, hans rustne le og en stor krokodille:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/02/15/en ... rokodille/

Indlæg: ons 22. feb 2012 10:44
af TCM
Bare rolig, jeg skal nok spare jer for alt meget tid på at bitche over, at man endnu en gang skal belemres med et remake – og ih og åh, hvor meget bedre originalen er. Jeg vil blot opfordre til, at man tjekker Tom Hollands originale Fright Night fra 1985, bum. Og mæsk jer så ellers i denne ujævne, men ganske underholdende genindspilning, hvor en karismatisk Colin Ferrell viser tænder som forførende vampyr.

Men hey, når nu der lander en teen-flick med vampyrer, der både sprutter og sprøjter blod, i stedet for at glimte i sollyset, kan man ikke være gået helt forkert. Jep, Edward og co., det er jer og jeres følge af savlende fans jeg kigger på. Her sendes også en lille lussing afsted til ’Twilight’-filmene – måske billige point, men det er sgu bedre end at være en harmløs gummi-vampyr.

Fright Night (2011): Colin Farrell luner som lummer vampyr:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/02/22/co ... er-vampyr/

Indlæg: tors 1. mar 2012 00:05
af TCM
Man siger, at hævnen er sød – i den brutale Revenge: A Love Story er den også både smuk, smertelig og malet op i medrivende billeder. Her puster bl.a. afmålte doser af åndeløs slowmotion og ikke mindst velkomponeret vold ren billedmagi ind i de barske løjer, alt imens det isnende lyddesign lægger sig som varmblodet adrenalin om den tragiske historie.

Her er med andre ord tale om en fremragende hævn-thriller, hvor kærlighedens altopslugende kraft støder sammen med et hævntogt uden nåde. Ganske vist blodig, men uden at miste sin menneskelige nerve eller grebet om kærlighedens ulykkelige skæbner. En stor æstetisk fornøjelse – både brutal og blodig, men også med en egen mørk poesi midt i ondskaben. Fremragende.

Revenge: A Love Story(2010): Kærlighed og hævn i brutal karambolage:
http://blog.mtv.dk/movies/2012/02/29/ka ... rambolage/