Side 1 af 3

Danske zines

Indlæg: søn 1. mar 2009 14:41
af Peder Uhre
Det er efterhånden temmelig lang tid siden der kom noget fysisk film-zine på gaden her i lille DK. Er den måde at beskæftige sig med film totalt død?
Efter opblomstringen i 90erne med Inferno, Absurd, Obskuriøst, Mondo Franko m.fl. stoppede de vist alle sammen (bortset fra filmtozzen og Bathos).

Er det noget med at de folk der før gnistrede og blødte ved tastaturet og kopimaskinen nu får lysten stillet med blogs og deltagelse i fx dette forum? Hvorfor kommer der ikke noget nyt? er interessen forsvundet? Er det fysiske zine dødt?

Hvad siger de der selv har haft erfaring med at udgive?

- Peder

Re: Danske zines

Indlæg: søn 1. mar 2009 15:53
af Gizmo
Jeg udgav for mange år siden EVIL MAIL, PHENOMENA og et par andre småting. Det var noget besværligt noget, hvor man først skrev det hele på maskine, lavede overskrifter med overførselsbogstaver og eventuelt klistrede nogle illustrationer ind. Så skulle man en tur forbi farmands kontor og kopiere det hele, så hjem og samle og hæfte i ryggen og så kunne man ellers begynde at proppe i kuverter. Det var sjovt nok i en periode, men man arbejder i så små oplag (typisk under 100), at man hurtigt brænder ud. Responsen er ganske enkelt for lille og til sidst føler man sig helt alene i verden med sit projekt.

Jeg har det fint med den elektroniske form, fordi det er så dejlig nemt og man får uden problemer kontakt med tusindvis af mennesker. Derfor vil jeg næppe vende tilbage til at lave et fysisk blad.

Indlæg: søn 1. mar 2009 17:26
af Peder Uhre
Tak for det fyldige svar/forklaring.

Jeg tror godt jeg kan følge dig i forhold til de elektroniske mediers fordele. For mig er der bare det at jeg eeelskede de snuskede små pamfletter med blækpletter og det hele. Så selvom der klart nok kan videregives den samme mængde viden i www så savner jeg det lidt mere sjælfulde medie, som jeg betragter zines for at være. Jeg tænker på om jeg mon er den eneste...?

Phenomena og Evilmail? - Hvis jeg ikke tager fejl, ligger de gamle ex til fri (ud)benyttelse i skannet form et sted på uncut? - Det er bare en rigtigt god ide, som jeg håber andre zinebagmænd vil tage til sig.

- Peder

Indlæg: søn 1. mar 2009 18:15
af Thomsen
Jeg kender kun bladene fra aftagersiden, og jeg savner dem også meget. Mine gamle Inferno er simpelthen læst i laser, fordi de tages frem hvert år (heldigvis har Diabolik været så ærkesød at forære mig hans dubbletter, så jeg har til de næste 15 år. Tak til ham).

Der er altså noget andet ved at gå ind og lede i bunken for at finde en artikel om zombiefilm eller et gammelt interview end at sidde og læse det på nettet. Efter min mening egner nettet sig slet ikke til længere tekster. Det er fint nok til den længde, som Gizmo poster på sin (iøvrigt fremragende) blog, men selv her på Uncut, synes jeg, at anmeldelserne tenderer til at være for lange til læseformen. Jeg vil hellere sidde med dem fysisk.

Desværre er tiden nok løbet fra fænomenet. Kinski nævnte vist også fornylig, at eXtase næppe ser flere numre. Hvad det skyldes, ved jeg ikke. Men folk gider vel næppe at betale for noget mere, som de kan få i overflod gratis på nettet? Og hvis der så ikke er nogle yngre kræfter til at tage over, når den gamle garde (ja, det er bl.a. dig, Gizmo) lægger piben på hylden, så dør det en naturlig død. Så vidt jeg kan forstå fra de udenlandske boards, så ser situationen rimelig meget ens ud overalt.

Re: Danske zines

Indlæg: søn 1. mar 2009 20:00
af Jack J
Peder Uhre skrev:Det er efterhånden temmelig lang tid siden der kom noget fysisk film-zine på gaden her i lille DK. Er den måde at beskæftige sig med film totalt død?
Efter opblomstringen i 90erne med Inferno, Absurd, Obskuriøst, Mondo Franko m.fl. stoppede de vist alle sammen (bortset fra filmtozzen og Bathos).

Er det noget med at de folk der før gnistrede og blødte ved tastaturet og kopimaskinen nu får lysten stillet med blogs og deltagelse i fx dette forum? Hvorfor kommer der ikke noget nyt? er interessen forsvundet? Er det fysiske zine dødt?

Hvad siger de der selv har haft erfaring med at udgive?

- Peder


Peder, det er ironisk, at du i Ordet #15 fik bragt en artikel om genrefilm (blaxploitation) og der i selvsamme nummer netop var en artikel om de danske fanzines; "Filmjournalistikkens skyggeside". Ironisk, for da jeg dengang læste den, sad jeg og tænkte, at det var fedt, bare dét at den blev skrevet, men at skribenten var en postgang for sent ude, for allerede dengang var alle bladene døde og begravet.

Jeg tror iø ikke, at du har ret i, at...

de folk der før gnistrede og blødte ved tastaturet og kopimaskinen nu får lysten stillet med blogs og deltagelse i fx dette forum?


...for mig bekendt er ingen af bladudgiverne fra dengang aktive med web-zines, borset fra Søren, der har sin Skræk & Rædsel-blog og så jeg selv med mine filippiner-sjaskere. Jeg tror nærmere, det har at gøre med en spredning af scenen; der var vel næppe nogen af bladene (i alt fald dem fra efter år 2000), der blev lavet for at alle mulige andre mennesker skulle læse dem. De blev skrevet til "scenen" og når sammenholdet er væk er der heller ikke nogen grund til at lave blade. Lidt trist, men det er nok dér, hunden ligger begravet.

Du kan dog håbe på noget nyt Obskurøst-et-eller-andet; på Henriks blog kunne man forleden læse, at han planlægger en slags #11 som del af et sci-fi-magasin, som Fantastik-foreningen udgiver.

Indlæg: søn 1. mar 2009 20:17
af Jack J
Peder Uhre skrev:Phenomena og Evilmail? - Hvis jeg ikke tager fejl, ligger de gamle ex til fri (ud)benyttelse i skannet form et sted på uncut? - Det er bare en rigtigt god ide, som jeg håber andre zinebagmænd vil tage til sig.


Jo, nogle af Sørens zines ligger i Uncuts artikel-afdeling (hvilket er lettere mærkværdigt, eftersom de ikke er artikler og jeg har forslået, at man kalder afdelingen for "Biblioteket", men den idé blev... ignoreret. :cry: LOL). Det var mig, der sendte dem til Uncut og Thomas Winther, der indscannede og pdf'ede dem. Jeg ville også have haft Thomas til at scanne mine egen zines + lave dem til pdf-filer, når de engang blev udsolgt. Det er de så nu... og nu er jeg ikke længere i kontakt med Thomas, haha. Sådan kan det jo gå, og jeg har ikke mulighed for at gøre det selv. Hvis nogen andre har lyst (gider!), så ska' de være velkomne til det.

Indlæg: man 2. mar 2009 03:25
af Mogens
Jack J skrev:
Peder Uhre skrev:Phenomena og Evilmail? - Hvis jeg ikke tager fejl, ligger de gamle ex til fri (ud)benyttelse i skannet form et sted på uncut? - Det er bare en rigtigt god ide, som jeg håber andre zinebagmænd vil tage til sig.


Jo, nogle af Sørens zines ligger i Uncuts artikel-afdeling (hvilket er lettere mærkværdigt, eftersom de ikke er artikler og jeg har forslået, at man kalder afdelingen for "Biblioteket", men den idé blev... ignoreret. :cry: LOL). Det var mig, der sendte dem til Uncut og Thomas Winther, der indscannede og pdf'ede dem. Jeg ville også have haft Thomas til at scanne mine egen zines + lave dem til pdf-filer, når de engang blev udsolgt. Det er de så nu... og nu er jeg ikke længere i kontakt med Thomas, haha. Sådan kan det jo gå, og jeg har ikke mulighed for at gøre det selv. Hvis nogen andre har lyst (gider!), så ska' de være velkomne til det.


Jack, det kan vi sagtens finde ud af. Jeg har adgang til en nymodens kopimaskine, der uproblematisk (og gratis) laver PDF'er, og min scanner gør i øvrigt også.

Jeg har også en del af Sørens gamle Lydsporet liggende, som jeg også uden problemer kunne PDF'e, hvis det er noget, Søren er interesseret i?

Vi kan uden tvivl finde plads til zines'ne på Planet Pulp, men hvis Uncut er interesseret skal jeg med glæde sende PDF'erne til de teknikansvarlige her. De kunne for så vidt ligge begge steder - jo større spredning af materiale, jo bedre.

Skulle der være interesse for det (Jack og Søren) har jeg dog først tid til at gøre det efter medio april, når jeg har afleveret min afhandling. Bare sig til.

Indlæg: man 2. mar 2009 04:16
af Jack J
Hej Mogens,

Det lyder dæleme herligt. Thanks. Har du selv mine, ellers finder jeg dem frem. Nu skal jeg jo ikke svare på Sørens vegne, men han var helt med på, at vi dengang kopierede dem, der kom ud på Uncut.

Casper Vang var også åben for, at alle de zines, der blev sendt til Uncut, også blev lagt ud på sitet, og jeg håber da, det stadig gælder. Og hvis I har plads på Pulp-planeten, så er jeg da helt for det!

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at endnu et zine ligger ude til download, nemlig Obskuriøst nr. 10, der kun blev trykt i 50 ex. Det ligger her:

http://www.samlersind.dk/lister/obsx-net.pdf

- Men okay, der er nu godt nok ikke meget film i.

Og check også denne tråd med DL af zines Moshable:
http://forum.uncut.dk/viewtopic.php?t=2566

Indlæg: man 2. mar 2009 12:17
af Gizmo
Mogens skrev:Jeg har også en del af Sørens gamle Lydsporet liggende, som jeg også uden problemer kunne PDF'e, hvis det er noget, Søren er interesseret i?


I modsætning til mine andre projekter, så var LYDSPORET et forenings-blad/zine, udgivet af Det Danske Filmmusik Selskab. Jeg skal ikke afvise, at det er OK at lægge det ud, men jeg var "bare" redaktør på den første årgang, hvor jeg også stod for den fysiske produktion.

Det ser i øvrigt ud til, at det stadig er genre-foreningerne, der fortsætter med at lave blade. Science Fiction Cirklen udgiver NOVUM og PROXIMA, mens Fantastik-foreningen udgiver HIMMELSKIBET. LYDSPORET lukkede dog for mange år siden. Der kom lidt over 20 numre.

Indlæg: man 2. mar 2009 12:29
af Thomsen
Er Himmelskibet værd at abonnere på? Jeg kan se, at det er lidt af en blandet landhandel mht. indholdet, men umiddelbart lyder det interessant nok for mig.

Indlæg: man 2. mar 2009 13:22
af Peder Uhre
Nøj manner! det lyder godt nok dejligt hvis der kunne komme gang i den der skanne-pdf-ting. Hvis det bliver en realitet er jeg en glad julegris. Herfra skal der lyde en STOR opfordring til alle zinebagmænd om at overveje denne mulighed.


- Og Jack, det var godt nok imponerende at blive husket for en flere år gammel blaxploitationartikel fra et uni-blad! - og jeg som troede jeg var helt anonym:)

- Peder "hvid chokolade" Uhre

Indlæg: man 2. mar 2009 16:02
af Jack J
Thomsen skrev:Er Himmelskibet værd at abonnere på? Jeg kan se, at det er lidt af en blandet landhandel mht. indholdet, men umiddelbart lyder det interessant nok for mig.


Jeg aner det ikke. Har aldrig set det, men jeg har på fornemmelsen, at det er mere sci-fi end horror og trash.

Du kan læse en anmeldelse af 2. årgang her:
http://www.fantastik.dk/anmeldelse_Himm ... gang.shtml
(hvilket, indrømmet, lyder lidt mærkeligt, at de har en anmeldelse af deres eget blad på deres egen hjemmeside :? )

Indlæg: man 2. mar 2009 16:08
af Jack J
Peder Uhre skrev:- Og Jack, det var godt nok imponerende at blive husket for en flere år gammel blaxploitationartikel fra et uni-blad! - og jeg som troede jeg var helt anonym:)


Hah! Det var Thure Munkholm (som også er gammel Uncut-redaktør, du ved), der sendte det til mig. Og der blev linket til DL-udgaven herinde allerede dengang, så vidt jeg husker.

Hvis nogen vil læse artiklen om danske fanzines (og der er en del andre artikler om horror og Peders om blaxploitation), så ligger det heldigvis også ude til download, nemlig lige her:
http://www.ordet.net/pdf/ordet15.pdf

Og her er Thomas Winthers gamle indeks over danske film-zines:
http://www.fantastik.dk/artikel_filmfanzines.shtml

Indlæg: man 2. mar 2009 17:55
af Thomsen
Hey, tak for linket. Jeg må indrømme, at jeg kom til at smide det fysiske blad ud i et anfald af irritation over giallo-artiklen.

(I dag kunne jeg selvfølgelig bare have tegnet siderne over med farvekridt og brugt dem som plakater til samlingen...)

Indlæg: man 2. mar 2009 18:15
af Jack J
Thomsen skrev:Hey, tak for linket. Jeg må indrømme, at jeg kom til at smide det fysiske blad ud i et anfald af irritation over giallo-artiklen.

(I dag kunne jeg selvfølgelig bare have tegnet siderne over med farvekridt og brugt dem som plakater til samlingen...)


Tilgiv dem, for de er blot børn. Eller hvordan det nu lyder. Men et, ahm, universitetsfilmblad er nu engang et universitetsfilmblad, hæhæ. Peder Uhre er tilgivet, fordi han læste fanzines i forvejen, LOL. Det nyeste nummer handler om film, der er "klamme" :lol: :lol:

Her er et link til deres blog, hvor man kan downloade fra nr. 11 og frem:

http://www.tidsskriftetordet.blogspot.com/

Egentligt burde vi vel lave en tråd med download-zines.