Uncut Forum

Tim Lucas har tilsyneladende for kun anden gang i bladets historie købt licens til at bringe en artikel fra en bog - et kapitel om Meiko Kaji fra Schubarts seneste bog:

http://www.videowatchdog.blogspot.com/

Nu har jeg ikke læst bogen, men jeg vil vove et vildt gæt på at Mads Jensen kunne have skrevet en bedre introduktion. Hans linernotes til AWEs Lady Snowblood-film er i hvert fald rigtigt gode (DVD-tjek og anmeldelse af 2eren liiige på trapperne).

"Problemet" med Mad Jensen er jo, at han bare ved en masse om det. Schubie dér har jo et papir på, at hun er udlært "filmekspert" (!!!).

Jeg ler stadig højlydt, når jeg tænker på Nils' beretning, om dengang han var til foredrag med hende og... nå, jeg gider ikke genfortælle det for 17 gang, men sjovt er det i alt fald.


Jack

Jack J skrev:"Problemet" med Mad Jensen er jo, at han bare ved en masse om det. Schubie dér har jo et papir på, at hun er udlært "filmekspert" (!!!).

Jeg ler stadig højlydt, når jeg tænker på Nils' beretning, om dengang han var til foredrag med hende og... nå, jeg gider ikke genfortælle det for 17 gang, men sjovt er det i alt fald.

Mad? Schubie?

Nils har jo også selv skrevet om det her på forummet. Så det behøver du ikke.

Mad Mads.

Apropos Schubart, hvad er det egentligt, at folk har mod I LYST OG DØD, hendes gamle bog om gyserfilmen? Hver gang, jeg hører den omtalt, så er det med en undertone af "det er noget skidt".

Jeg genlæste den sidste år og synes da egentlig, at den er meget fornuftig som introduktion til nogle generelle teorier om genren. Så er der nogen, der har et bud? Er det fordi, det mere er en akademisk tekstbog end en læservenlig indføring? Er det fordi, hendes freudianske analyser bliver en smule for søgte? Eller noget helt tredje?

Der skal sikkert være nogen, der tror, jeg ikke kan lide hende, men det er forkert. Jeg har ikke noget imod hende. Jeg synes, at det Nils sagde og som jeg ikke gider gentage igen ( ), men som basalt set var at overse/afvise den italienske film, var ret fjollet fra hendes side. Om hendes bøger er gode eller noget juks? Aner det ikke, har ikke læst dem.


Jack

Tak for rosen, det var en sand fornøjelse at skrive de booklet-tekster. Ret beset tvivler jeg på at jeg ved ret meget mere om Meiko Kaji og hendes film end Rikke Schubart gør. Som hun (såvidt jeg husker) skriver i sin bog, og også nævnte i fordraget hun holdt i Cinemateket for et halvt års tid siden, så er der kun skrevet meget lidt om Kaji på andre sprog end japansk. Personligt har jeg intet imod Rikke Schubart eller de ting hun har skrevet, men omvendt synes jeg heller ikke at hendes analyser er specielt interessante eller banebrydende, hverken når hun skriver ud fra en freudiansk eller en postfeministisk synsvinkel.

Thomsen skrev:Apropos Schubart, hvad er det egentligt, at folk har mod I LYST OG DØD, hendes gamle bog om gyserfilmen? Hver gang, jeg hører den omtalt, så er det med en undertone af "det er noget skidt".

Jeg undrer mig over det samme. Har læst både I LYST OG DØD og bogen om actionfilmens historie og slugte dem begge med stor fornøjelse - mig bekendt findes der ikke noget andet på dansk, i bogform, der kommer i nærheden af at udgøre en lige så seriøs indføring i gysergenren som Schubarts bog. Jeg er langtfra enig med hende i alt, men forstår slet ikke den negative tone, der ofte holdes i omtalerne af hende herinde. Hun skriver efter min mening godt og spændende. Man kunne somme tider ønske sig, at hun var bare en anelse mere outreret i sin filmsmag (og hendes holdning, eller mangel på samme, til Argento er mig fortsat en komplet gåde) - men noget juks er bøgerne i al fald ikke.

gorzelak skrev:Jeg er langtfra enig med hende i alt, men forstår slet ikke den negative tone, der ofte holdes i omtalerne af hende herinde.

For nyligt omtalte Søren Jacobsen hendes seneste bog på "Skræk og Rædsel":
http://gyserblog.blogspot.com/2008/04/m ... d-bid.html
- hvortil min kommentar også kan bruges her:

Der har nogle gange været onde røster blandt horrorfilmfans på den danske scene, der har ytret irritation over, at medierne i de sidste 15 år har betragtet frk. Schubart som "eksperTEN" blandt de danske samlere. Jeg tror vist, at problemet er, at hun er en pige, og så bør hun helst holde sig lidt i baggrunden. Det har jeg nu aldrig kunnet tage seriøst.Hun er da ærligt talt lige til at spise.

Thomsen skrev:Apropos Schubart, hvad er det egentligt, at folk har mod I LYST OG DØD, hendes gamle bog om gyserfilmen? Hver gang, jeg hører den omtalt, så er det med en undertone af "det er noget skidt".

Jeg har netop genlæst I LYST OG DØD. "Skidt" er måske et mærkeligt ord. Den er bare ikke særlig interessant med mindre man har brug for en akademisk introduktion. Den freudianske synsvinkel får nogle af pointerne til at køre helt af sporet (jeg lo højt af bemærkningen om, at fotografens kamera i PEEPING TOM er et fallossymbol. Hot damn! Manden er fotograf - han bruger et kamera!). Inddelingen af genren i f.eks. "det dæmoniske gys", "det videnskabelige gys" og "det fysiske gys" virker kunstig (selv om andre genre-teoretikere også gør det). Men først og fremmest er det tydeligt, at Schubart har et forholdsvis overfladisk kendskab til genren på det tidsspunkt, hvor hun skriver bogen - og derfor er det trist, at det er stort set den eneste bog på dansk om genren.

Nu har jeg aldrig læst I lyst og nød, men kan udtale mig om hendes andre bøger og artikler (som jeg har læst så rigeligt af), samt det billede hun giver i sin undervisning. Generelt set er problemet for mig at se, at hun enten trækker sin viden fra andre filmbøger eller benytter en ret så uhensigtsmæssig form for analyse, der udspringer af litterærteori (fx postfeminisme, psykoanalyse, ao samfundskulturelle tilgange). Dette gør hendes analyser flade, idet de ikke handler om filmmediet, men derimod de temaer der går igen i både litteratur, bøger, performanceart, etc.
At Schubart bruger Peeping Tom som eksempel er meget sigende: Der er skrevet tonsvis af afsnit i bøger om lige netop den film - selvom den langt fra er den eneste der handler om voyeurisme. Det er for letkøbt, og enten strejfer analyserne kun overfladen, ellers går de hen og bliver decideret uhensigtsmæssige ifht. filmen (fx i actionbogen, hvor der groft overfortolkes på seerens (homo)seksuelle præferencer). Det er en konkretisering af Freud, som få mennesker i dag tager SÅ bogstaveligt.
Schubarts indstilling til de genrefilm hun beskriver, er at de er 'hendes egne' - og derfor må man som fx studerende ikke komme med indsigelser mod hendes måde at læse dem på. Jeg ville ikke have noget imod hendes tilgang, hvis hun ville lukke op for kritik - eller helt andre tilgange (fx baseret på en mere visuel indgang til filmen), men det er ikke tilfældet. Og det er på det grundlag af hun afskriver fx Argento i en håndvending.
Jeg synes da at det er sejt nok, at en autoritet som Tim Lucas finder det hun skriver interessant, så hatten af for det! Men jeg selv har læst min sidste bog af hende - og det har ikke noget at gøre med hendes køn eller lign. men at hendes analyser (ligesom mange mandlige kollegaer) bliver det bærende. Filmene er bare et fartøj, der skal kunne søsætte en almen teori - filmen som enkeltstående værk får ikke plads i Schubarts små analysekasser (no pun intended!).

Men det er ret små kasser, ikke.

Gynther Meyer skrev:Men det er ret små kasser, ikke.

Det må du spørge Thure om. Det er ham der har begge fetisher. Små kasser og Schubart er blandt hans skyggesider.

Du ved ikke, hvor morsomt det er. Jeg har det sidste 1½ år forsøgt at få fat på ham, for at få de Mifune, som indgik i abo-aftalen, men han svarer bare ikke på mine mails.

”I lyst og død”, synes jeg, retter sig fortrinsvis til en yngre læsergruppe, for hvem det freudianske indhold i en film ikke er indlysende. Som sådan oplevede jeg den som en glimrende ”øjenåbner”, da jeg læste den for en del år siden. Og jeg husker slet ikke forfatterens analyser i den som fjollede eller lattervækkende – heller ikke i Peeping Tom-tilfældet (hvor jeg må indrømme, at jeg finder Schubarts bemærkning indlysende rigtig – eller brugbar med henblik på at forstå hvad filmen handler om, eller hvad man nu skal sige). Man kan sikkert godt kritisere hendes bøger for at være for ensidige (sammen med 90 % af alle andre filmbøger) – men det betyder vel bare, at man skal huske at sørge for at læse andet end Schubart også? Det er jo - kan man sige - mest synd for hende selv. Hvis hun er det. Ensidig, altså.