Schbarts analyser er ikke grinagtige. Hvis man kan lide tematiske analyser er de fine nok, især hvis man ikke har noget imod at mange af pointerne er gennemtæsket på engelsk. Så som introduktion til hele den der psyko-skole i film (og medier generelt) passer det fint nok. Peeping Tom og Blow Up er to film der i mine øjne er oplagte for den slags akademisk analyse, men det kunne da være interessant om man for en gangs skyld tog fat i nogle andre film fra akademisk hånd (fx Gialli), og desuden behandlede det stærke visuelle omdrejningspunkt der findes i genren - side om side med scopofilia/voyeurisme, som rigtigt nok er én måde at anskue filmenes tematiske grundlag på.
Jeg foretrækker blot et fokus på filmmediet i det jeg læser, så det er en smagssag.